Annonce
Ugeposten Skjern

Hvad er kulturcentrets E-Sports Univers?

Den 5. juni holder Ringkøbing-Skjern Kulturcenter E-Sports Univers åbent hus. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Skjern: Det kan du finde ud af til Open by Night i Skjern den 4. juni, hvor du kan finde medarbejdere og undervisere fra RSKC e-sports univers. Du kan også prøve at spille et spil.

Du kan også komme til Åbent Hus. RSKC e-sports univers og SG e-sport vil den 5. juni holde et åbent hus arrangement i Ringkøbing-Skjern kulturcenter.

- I e-sports universet i Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker vi, at skabe en solid grobund for e-sport i Vestjylland. Gennem e-sports events, LAN party’s, aktiviteter og koncepter vil vi hjælpe foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner fastholde de unge mennesker i sunde rammer og skabe en god balance mellem forening, arbejdsliv og uddannelse, siger Rasmus Hoberg fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter E-Sport Univers.

Annonce

Han tror på, at ved etableringen af flere e-sports centre, udvikling af turneringsform og dygtiggørelse af instruktører, kan man flytte gamere ud af værelset og ind i nogle gode rammer og fællesskaber for e-sport på alle niveauer.

Åbent hus-arrangementet er for alle niveauer og aldre og det er gratis at deltage. Det foregår i tidsrummet10 - kl.17 og der vil også være mulighed for at få lidt at spise og drikke under arrangementet. Deltagerne vil få rig mulighed for at høre hvorfor det er godt at gå til e-sport i en forening og få “let” undervisning fra SG e-sport instruktører. Derudover vil Tricked Esport komme forbi for at give deltagerne noget sparring, tips og tricks.

Vi håber på at se jer til en rigtig fed dag, siger Rasmus Hoberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Skjern i rødt og hvidt

Ugeposten Skjern

Hele kommunen i din lomme

Annonce