Annonce
Ugeposten Skjern

Jul på Bundsbæk får lige et gran mere

Skuespilleren Jan Linnebjerg har meddelt, at det er den sidste sæson som Pyrus, så arrangementet på Bundsbæk den 14. december er sidste chance for at se han på scenen. Pressefoto
Nisseversitet, julspor, ju(l)bilæums-udstilling, lysknægt. lysfest og Pyrus. Masser af jul på den gamle mølle i Bundsbæk.
Annonce

Bundsbæk: Der bliver skruet en tand op for julerierne på Bundsbæk i år, lover Caroline E. Larsen, der står i spidsen for Jul på Bundsbæk.

Der bliver holdt åbent i to weekender, den 7. og 8. december og den 14. og 15. december, fra klokken 10.00 til 16.30, hvor der vil være de traditionelle aktiviteter med smede, bagere, gløgg-stue og kaffestue og en jul som det kunne have set ud midt i 1800-tallet.

- Der bliver en masse aktiviteter for børn i de grønne skovnissers Nisseversitet, der holder til i Dejbjerg Jernalder. Her kan børn støbe lys, tegne og male og få et nissediplom. I år laver vi så et julspor fra menneskenes verden på Bundsbæk og over til Nisseversitetet under overskriften Gran, Guirlander og Gartnere, hvor folk virkelig får set en fantastisk brug af gran, fortæller Caroline E. Larsen.

Den første weekend kommer en ildkunstner forbi og viser sin ildmagi.

PÅ Bundsbæk vil der også være en udstilling over julekalender-serien, Alletiders Jul.

- Vi laver Alletiders Ju(l)bilæumsudstilling med lyd, kostumer og meget andet fra serierne. Den 14. december klokken 14.00 kommer Pyrus forbi. Det bliver sidste chance for at se ham optræde. Skuespilleren Jan Linnebjerg har meldt ud, at han ikke længere vil optræde som Pyrus, siger Caroline E. Larsen.

Kunne der komme et lille lag sne, ville Bundsbæk Mølle virkelig ligne et julemotiv. Pressefoto
Annonce

Lysfest

Fredag den 13. december er det Luciadag. Den dag holdes der lysfest på Bundsbæk fra klokken 17.00 til klokken 19.30.

- Eleverne fra DHE kommer og går Luciaoptog og den gamle mølle vil være pyntet med julelys. Vi laver et lille show, hvor børn og voksne kan lægge deres ønsker i en lyspose, forklarer Caroline E. Larsen.

Bundsbæk Mølle vil også være smukt efter mørkets frembrud. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nu åbner Rema 1000

Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Annonce