Annonce
Ugeposten Skjern

Julemarked for store og små på Erhvervsskolen Vestjylland

Erhvervsskolen Vestjylland holder igen i år julemarked. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Det årlige julemarked i Borris, er blevet en tradition for mange, og der noget at komme efter for hele familien
Annonce

Borris: Når Erhvervsskolen Vestjylland byder indenfor til julemarked, torsdag den 28. november, kan gæsterne se frem til, at opleve en række forskellige aktiviteter og samtidig er der rig lejlighed til at få stillet sulten, i den ny renoverede hal, der tjener som street food zone, én af nyhederne på årets marked. - Vi oplever et stigende antal gæster, og derfor har vi tænkt nye tanker i forhold til spiseområdet, hvor vi i år har flere tilbud på menuen i vores street food zone, fortæller viceskoleleder Charlotte Tobler Et andet trækplaster er ”minizoo”, hvor man kan gå på besøg blandt heste, geder, grise, kaniner og får, og der er også mulighed for, at de mindste i familien kan erhverve sig et kørekort til pedaltraktor, eller gå på skatte jagt i halmen. Børnene kan også besøge julemanden og her er der mulighed for at hjælpe til med at pynte juletræet, eller give sig i kast med, at lave juledekorationer på det kreative juleværksted. Når man passerer gennem ”julegågaden” når man frem til udstiller området, hvor der er en række eksterne udstillere, og desuden kan man købe varer fra Erhvervsskolens egne træ og metal værksteder. EV-shoppen som både er en fysisk butik og en webshop er naturligvis åben på dagen, og her finder man masser af fine varer som hjemmelavede lammeskind, juledekorationer, Maileg nisser, julepynt og meget andet. På Erhvervsskolen er elever, kursister og medarbejdere i fuld gang med forberedelserne og glæder sig til at kunne byde indenfor til et anderledes julemarked for både børn og voksne torsdag fra klokken 15 – 20.00.

Erhvervsskolen Vestjylland

Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed der arbejder med udsatte borgere og hjælper dem i uddannelse og job, via praktisk arbejde på de interne værksteder indenfor træ og metal, landbrug, køkken, service og butik. Der produceres en lang række produkter på skolen som eksempelvis, kvalitets lammeskind fra skolens fritgående fåreflok, bænke, metalhjerter, espalier, og fra køkkenet forarbejdes der lækre hjemmelavede specialiteter som spegepølser, frankfurtere og bagværk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce