Annonce
Ugeposten Skjern

Katrine klatter ikke tiden væk

Katrine Graakjær blev 1. august ansat som ansvarlig for tøjbutikken Coasts børneafdeling. Foto: Johan Gadegaard
Selvom nogle undrer sig over, at sådan en ung pige som Coast Kids i Skjern nye frontperson, Katrine Graakjær, ikke hellere vil til storbyen, så nyder den 23-årige i det vestjyske. Når hun er på arbejde, udlever hun en barnedrøm, og når døren til tøjbutikken lukkes, er det ikke noget med at drøne hjem til sofaen, for Katrine klatter vil helst ikke klatte tiden væk.
Annonce

Skjern: Der er stor forskel på at arbejde i butik i Herning midtby og så på Bredgade i Skjern. Det kan 23-årige Katrine Graakjær skrive under på.

Hun har siden 1. august været ansvarlig for tøjbutikken Coasts børneafdeling, Kids. Og selvom det for Katrine Graakjær nærmest var en selvfølge at søge jobbet, hvor der både følger ansvar, selvbestemmelse og nye udfordringer med, så blev hun til sin jobsamtale undrende spurgt, hvorfor sådan en ung pige som hende ville til Skjern.


Jeg kan slet ikke klare tanken om at spilde min tid. Jeg har så lidt fritid, føler jeg, så jeg gider ikke være sådan en, der ender på sofaen, når jeg har fri. Det, føler jeg, er spild af tid. Når man arbejder i butik er ens fritid så kostbar.

Katrine Graakjær


Spørgsmålet blev mødt med nogenlunde samme undren fra Katrine Graakjær, for hun kan ikke forstå, hvorfor man som ung butiksansat ikke hellere vil arbejde i Skjern end i større byer som Herning, hvor hun selv har stået i lære.

- Mange unge glemmer fordelene ved at være i en mindre by. Man kendte ikke kunderne i Herning og skulle bare sælge noget. Det var lige meget, hvad man sagde, der skulle bare penge i kassen, og så kunne man godt blive talt grimt til. Her er tonen anderledes, og man skal være mere loyal, menneskelig, troværdig og lyttende. Man lytter meget mere til, hvad kunderne vil have. Desuden er kunderne mere medgørlige, og de stiller ikke for høje krav, siger Katrine Graakjær.

Annonce

Barnedrøm

I modsætning til sine klassekammerater vidste Katrine meget tidligt, hvad hun ville være, når hun blev voksen.

- Jeg var den eneste i skolen, der vidste, hvad jeg ville. Ligesom dem, der altid vidste de ville være sangere, har jeg altid villet stå i butik, siger Katrine Graakjær.

Det betød også, at børneværelset blev omdannet til en butik, og alt var til salg, når der kom kunder i butikken i form af Katrines mor og veninder.

- Jeg ville rigtig gerne arbejde i en tøjbutik, for jeg tænkte, at jeg før andre ville vide, hvad der skulle være på mode, og så kunne jeg lære min familie og mine venner det, siger Katrine Graakjær og griner.

Katrine Graakjær

23 år

Stammer fra Timring, bor i Videbæk

Single

Udlært salgsassistent i Sporten i Videbæk og Sportmaster i Herning

Har tidligere været opvasker på et hotel, julemedhjælper i Imerco og arbejdet i Fakta.

Annonce

Spilder ikke tiden

Det blev dog ikke til en modetøjsforretning i første omgang, men derimod Sportmaster, hvor Katrine Graakjær fik elevplads.

- Det var vildt fedt. Det havde jeg egentlig ikke troet, for jeg har aldrig rigtig set på sportsbutikker, men det viste sig at være ufatteligt spændende at lære om alt fra løbeteknikker til sportsbh'er, siger hun.

Katrine Graakjær står for det meste i Coast Kids. Alt fra vinduespynt, dekoration af butikken og præsentation af varerne til ekspedition og vejledning står hun bag.  Foto: Johan Gadegaard

Som 17-årig julemedhjælper i Imerco blev bekræftet i, at hun var landet det rette sted. Derfor tog hun efterfølgende en handelsuddannelse og stod i lære som salgsassistent i både Sportmaster i Herning og Sporten i Videbæk.

- Jeg synes, det er ekstremt spændende at møde så mange forskellige mennesker. Her i butikken kommer der folk i alle aldre, siger hun.

Annonce

Spilder ikke tiden

Selvom Katrine Graakjærs barnedrøm om at arbejde i butik i allerhøjeste grad er gået i opfyldelse, så er der en smule malurt i bægeret.

- Det var i hvert fald ikke åbningstiderne, der trak, siger Katrine Graakjær og griner stort.

Coast i Skjern har åbent fra 9.30 til 17.30 mandag til torsdag, og det betyder, at Katrines fritid både ligger om morgenen og aftenen.

Når Katrine holder fri, ynder hun er holde sig aktiv. Hun træner, ser venner og har øjeblikket kig på et fodboldhold i Skjern, som hun gerne vil starte på. Foto: Johan Gadegaard

- Mine morgener er andres eftermiddage. Jeg vil derfor gerne bruge tiden om morgenen på de sure ting, så jeg gør for eksempel ikke rent, når jeg kommer hjem. Det har jeg ordnet om morgenen, siger hun.

Både morgenrengøringerne og hendes fyldte aftener er et udtryk for, at Katrine Graakjær så nødigt vil spilde sin tid.

- Jeg kan slet ikke klare tanken om at spilde min tid. Jeg har så lidt fritid, føler jeg, så jeg gider ikke være sådan en, der ender på sofaen, når jeg har fri. Det, føler jeg, er spild af tid. Når man arbejder i butik er ens fritid så kostbar, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

En dåbskjole fra fortiden

Annonce