Annonce
Ugeposten Skjern

Klar til Ådalsløbet for 29. gang

Arkivfoto fra Ådalsløbet i Skjern 2017. Foto Jørgen Kirk
Til næste år kan Ådalsløbet fejre 30 års jubilæum. Løbet finder i år sted torsdag den 26. december.
Annonce

Skjern: Torsdag den 26. december kl. 10.00 skydes Ådalsløbet igen i gang for de motionsglade løbere og marchdeltagere fra området. Sædvanen tro startes der med udgangspunkt ved Skjern Tekniske Skole, Skolebyen 5, 6900 Skjern.

Der kan tilmeldes fra kl. 09.00 - kl. 09.45, inden den cirka 6 km lange rute ud over Skjern enges sydøstlige del skydes i gang kl. 10.00.

Efter løbet serveres der varm kakao og saft til deltagerne samtidig med, at der uddeles lodtrækningspræmier fra lokale sponsorer.

Der er yderligere en præmie til den hurtigste kvinde og mand.

For mange kan det blive starten på et år 2020 med et nytårs-ønske om at blive motionist.

Prisen er 25 kroner for personer over 18 år og 15 kroner under 18 år.

Løbet arrangeres af Hjemmeværnets IF for 29. gang. Næste år er det sidste gang foreningen står som arrangør, så foreningen håber, at nogen vil overtage løbet, skriver Hjemmeværnet IF i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Klap kunsten i Ringkøbing

Annonce