Annonce
Ugeposten Skjern

MÅNEDENS LÆSER – APRIL 2020

Månedens læser er Gry Kragh Hansen.
Annonce

Månedens læser:

Gry Kragh Hansen, 17 år

Beskæftigelse:

Elev i 1. g på VGT

……………..

Hvilken roman har du sidst læst?

Kirke af Madeleine Miller. Den fortæller historien om den græske sagnfigur Kirke, en datter af Helios, som bliver forvist til at bo på en lille ø. I løbet af historien møder hun fremtrædende personer fra græsk mytologi såsom Daidalos og Odysseus. I stil og tone minder bogen meget om en anden af forfatterens mest kendte bøger, Achilleus’ sang, der følger Achilleus og Patroklos og historien om slaget ved Troja. Højst anbefalelsesværdig.

Hvem er din favoritforfatter?

Jeg kommer hurtigt til at tænke på J. K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-serien. Hun er utroligt dygtig, og meget dedikeret til sit univers, hvilket mange fans, inklusiv mig selv, sætter stor pris på.

En anden der ligger i opløbet til at få den titel er Madeline Miller. Jeg har læst to af hendes bøger, begge skrevet over gamle græske myter, og de er absolut fantastiske! Hendes skrivestil er meget enkel, men den giver en dybde til karaktererne på en måde, jeg ikke har set nogen anden forfatter gøre.

Den sidste jeg vil nævne, er Rick Riordan, forfatter til bl.a. Percy Jackson og Olymperne-serien. Han har en meget humoristisk skrivestil, men kan stadig sagtens inkorporere følelsesladede øjeblikke, og han taber ikke læserens opmærksomhed for et sekund.

Hvad er din favoritgenre?

Jeg kan helt klart bedst lide fantasy og science fiction. Jeg elsker at læse om noget ud over det sædvanlige; et univers der er mere spændende end det, vi lever i til daglig.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Ja, det har jeg. Ikke så tit, jeg prøver altid at færdiggøre en bog, jeg er begyndt på, og mener, at man altid skal give den mindst 50-100 sider før man giver op. Men når det kommer til stykket, så fanger nogle bøger mig bare ikke så meget som andre. Så må jeg minde mig selv om, at jeg læser for fornøjelsens skyld, ikke som en pligt.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Der er så mange at vælge imellem! Jeg kunne gå med en af de typiske, Harry Potter eller Percy Jackson eller Dødens instrumenter (alle sammen super gode serier som kun kan anbefales), men jeg tror jeg vælger en lidt mindre kendt i Danmark: Skyggens lærling af John Flanagan. Det er en ret lang serie, 14 bøger med flere på vej, men man kan sagtens selv vælge, hvor længe man vil følge karaktererne på deres eventyr. Hovedpersonen er en dreng, ved seriens start 16 år gammel, som hedder Will. Den foregår i en middelalderlignende tid, og han vil gerne være ridder, men er for lille og spinkel til det, hvorfor han får den sjældne mulighed for at komme i lære som en del af kongerigets elite: rangerne.

Man lærer alt om det sammen med Will, en skøn karakter som alle kommer til at holde af. Jeg synes personligt bøgerne er slemt undervurderede!

Bliv månedens læser:

Kunne du tænke dig at blive månedens læser og dele dine læseoplevelser i avisen? Kontakt bibliotekar Karin Kinch på karin.kinch@rksk.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Klap kunsten i Ringkøbing

Annonce