Annonce
Ugeposten Skjern

Mads-Peder har repareret cykler i 40 år

Mads-Peder Ammitzbøll har drevet Record Cykler i Borris i 40 år. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Record Cykler har 40 års jubilæum - 74-årige Mads-Peder Ammitzbøll har stadig fart på
Annonce

Borris: Når man både er cykelrytter og landbrugsmaskinmekaniker, så kan man godt reparere cykler, så det gjorde Mads-Peder Ammitzbøl i mange år som en hobby i fyrrummet. Om dagen var han faglærer på teknisk skole i Herning. Til sidst fyldte hobbyen så meget, at han blev fuldtidscykelhandler.

I år er det så fyrre år siden, at han startede Record Cykler. Jubilæet markeres i denne uge, selvom det officielle jubilæum først er senere på året.

- Det er jo i foråret, at folk har brug for nye cykler, så derfor markerer vi det nu, fortæller Mads-Peder Ammitzbøll.

Cykling har han dyrket siden han var ung. Han fik sin første cykellicens som 15-årige og var i mange år A-rytter. Han satte blandt andet tre danmarksrekorder, en i seks-timers cykling og to i 12-timers cyklinig.

Han har selv hentet cykler på Bianchi-fabrikken i italien og kørt cyklen hjem til Borris.

Han kører stadig langt, om sommeren udenfor og om vinteren på en cykelsimulator.

Record Cykler er efterhånden den eneste landsbybutik for cykler i kommunen.

Han sælger efterhånden flere og flere el-cykler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce