Annonce
Ugeposten Skjern

Nedlukningsguide: Aktiviteter for hele familien

Naturen er ikke lukket ned og det er naturlegepladserne heller ikke, her Skovlegepladsen i Momhøje. Et besøg på en naturlegeplads giver både motion og frisk luft. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Meget er lukket ned i øjeblikket, men der er stadig mange muligheder for aktiviteter, både alene men også for hele familien. Redaktionen har lavet en liste.
Annonce

Aktiviteter: Jo længere nedlukningen varer, des sværere bliver det for forældre at finde på aktiviteter, som deres børn kan lave, når skoledagen er slut. Mange forældre går jo også hjemme og kan ikke holde fri, når børnenes skole er slut.

På Ugeavisen Ringkøbing og Ugeposten Skjern har vi prøvet at finde nogle aktiviteter eller inspirationer til aktiviteter. Forudsætningerne har været, at det skal være gratis, det skal være for børn og unge mellem seks og 14 år, og det skal kunne foregå i eller fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Listen er bestemt ikke udtømmende, så redaktionen er åben for flere ideer.

Send ideen til peso@dbrs.dk, så bliver de samlet sammen i en ny ideliste.

Annonce

Naturens Rige App'en

Naturen er ikke lukket ned, så her er masser af muligheder for aktiviteter. Ringkøbing-Skjern Kommune kalder sig Naturens Rige, så der er masser af mulighed for at komme ud i naturen, både til havet, til fjordene, i skovene og på hederne.

Kommunen har også lavet en app, hvor man kan se de mange forskellige muligheder. Der er et særskilt afsnit for børnefamilier, hvor man blandt andet kan se, hvor de kommunale legepladser ligger.

Så har familien haften favoritlegeplads, var det måske en ide at prøve noget nyt og anderledes. Vejret er ikke lige til madpakketure i øjeblikket, men det bliver vel forår og sommer igen, og app'en har en liste med herlige madpakkesteder.

Annonce

Bibliotekerne

Selvom bibliotekerne er lukket for offentligheden, kan du stadig bestille og få udleveret bøger.

På Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes hjemmeside kan man se hvordan.

Via hjemmesiden kan man komme videre til Filmstriben, hvor man normalt kan låne fem film per måned. Her under nedlukningen er antallet dog hævet til 20 film per måned.

Junglerun

Junglerun er et virtuelt løb i løbet af påsken, som kan holdes hvor som helst. Det koster 40 kroner at deltage, penge der går til Legeheltene, der hjælper indlagte børn på danske hospitaler. Det er altså ikke gratis, men på Jungleruns Facebookside er så inspirationsvideoer til, hvordan hele familien kan dyrke motion.

Annonce

Gratis tegninger

Firmaet AS Visuals, der blandt andet står bag malebogen "Colour Your Holiday" om seværdigheder i Ringkøbing-Skjern Kommune, har også en webshop.

Lyngvig Fyr

I webshoppen er der mulighed for at købe malebøger og tegninger, men der er også en kategori med gratis tegninger, som kan hentes ned på computeren og udskrives, så børnene kan farvelægge dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nye malerier i Tarm El Nyt

Ugeposten Skjern

Fastelavn: Sammen hver for sig

Annonce