Annonce
Ugeposten Skjern

NY BUTIK: Rema1000 har åbningsdato klar i Skjern

Håndværkerne er lige nu i gang med at bygge Rema1000 i Skjern. Foto: Christian Baadsgaard
10 dage før åbningen i september skal håndværkerne aflevere den nye Rema1000, der ligger ved rundkørslen. Byggeriet følger tidsplanen, og den kommende købmand er meget optimistisk.
Annonce

SKJERN: Torsdag den 24. september bliver Skjern en dagligvarebutik rigere, når Rema1000 åbner i byen.

Lige nu arbejdes der på at gøre bygningen færdig. Den ligger ved rundkørslen, og der bliver tilkørsel fra Østergade, lige ved det gamle farveri.

Cirka 80 parkeringspladser vil blive etableret ved den 1200 kvadratmeter store butik, oplyser Jan Poulsen, administrerende direktør i Rema Etablering, der betegner stedet som en god placering.

- Vi håber, at vi kan være med til at trække ekstra aktivitet til Skjern og til de andre butikker, siger Jan Poulsen, der har gode forventninger til butikken.

Det samme har Henrik Aagaard Nielsen, der er den kommende købmand.

- Jeg har kæmpe forventninger, for det er en fantastisk beliggenhed. Det kan ikke blive bedre. Jeg vil sige: Det kan ikke fejle, og hvis det alligevel sker, så tager jeg den på min kappe, lyder det fra Henrik Aagaard Nielsen.

Annonce

I gang med ansættelser

10 dage før butiksåbningen, skal håndværkerne være færdige med arbejdet, og da projektet følger planen, bliver det heller ikke noget problem.

I de 10 dage skal butikken fyldes op med varer, så der er lagt op til nogle meget hektiske dage, men det skræmmer ikke Henrik Aagaard Nielsen.

- Vi skal nok blive klar. Det har Rema1000 prøvet så mange gange før, smiler han roligt.

En anden opgave, som han har været i gang med, er at få ansat personale. Der skulle ansættes seks personer til den faste drift af butikken, og de er ansat. Derudover skal der ansættes ungarbejdere og lukkeansvarlige. Da butikken har åben mellem klokken 7 og 21 året rundt, kræver det alt i alt 35 ansatte.

- Jeg har fået masser af henvendelser fra unge, og alle, jeg har ansat, er kommet af sig selv. Folk har ventet på, at butikken kom, og desuden er det en fordel, at den ligger tæt på uddannelserne i Skolebyen, forklarer Henrik Aagaard Nielsen.

Inden Henrik Aagaard Nielsen blev købmand i Rema1000-kæden, har han været uddeler i Stauning og Borris. I de seneste 13 år har han arbejdet som distriktchef hos OK.


Vi håber, at vi kan være med til at trække ekstra aktivitet til Skjern og til de andre butikker.

Jan Poulsen, administrerende direktør i Rema Etablering.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nu åbner Rema 1000

Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Annonce