Annonce
Ugeposten Skjern

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er åbne igen!

Skjern Bibliotek er åbnet igen, og PR-medarbejder Sofie Torp Hansen og det øvrige personale glæder sig til at se kunder igen. Privatfoto
Der har været mange gætterier hos personalet ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne og hos vores brugere de seneste par måneder. ”Hvornår mon bibliotekerne åbner igen og på hvilke vilkår?”
Annonce

Klumme: Mandag d. 18. maj åbnede bibliotekerne så omsider i Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Tarm og tirsdag d. 19. maj åbnede også Hvide Sande Bibliotek. Efter mere end to måneders total nedlukning er bibliotekerne i sidste uge blevet klargjort til åbningen, som byder på nye, men sikre vilkår for både besøgende og personale. De nye vilkår byder på en række begrænsninger i brugen af og færden på biblioteket samt mange ekstra opgaver for personalet, men det føles bare så rigtigt, at bibliotekerne nu igen er åbne og kan levere kultur til kommunens borgere i form af læsestof, film, musik og magasiner mm.. Selvom brugen af vores e-ressourcer boomede i lukkeperioden, er det tydeligt at mærke, at mange er glade for nu at kunne få en ”rigtig” bog i hånden igen.

Mest populære i øjeblikket

Netop nu – 10 nye titler på eReolen

  1. Adda Djørup: Bulgakovs kat (e-bog)
  2. Guillaume Musso: Fortidens mørke (netlydbog)
  3. Morten Buschmann: Skygger (e-bog)
  4. Maren Uthaug: En lykkelig slutning (netlydbog)
  5. René Hjetting: Opbyg dit publikum (e-bog)
  6. Yrsa Sigurðardóttir: Vold (netlydbog)
  7. Teddy Vork: Mulm (e-bog)
  8. Kasper Ralsted Jensen: Feberdreng: digte (e-bog)
  9. Inger Anneberg: Husdyr (netlydbog)
  10. Rasmus Nikolajsen: Barnevognshaiku (e-bog)

Netop nu - 10 nye titler på Filmstriben

  1. Den usynlige pige
  2. Edmond
  3. Divine Love
  4. Buñuel I skildpaddernes labyrint
  5. Kaptajn Bimse
  6. The villainess
  7. Smerte og ære
  8. The quiet one
  9. The amazing Jonathan
  10. Kurier
Annonce

Det er en fornøjelse!

Mest af alt er det bare en stor fornøjelse at vi endelige må begynde at vende tilbage til bibliotekerne og byde vores besøgende indenfor igen. Det ligger i bibliotekspersonalets DNA at yde en service overfor og være til for borgerne, som vi i hverdagen hjælper med lidt af hvert. I perioden med nedlukningen har vi fortsat formidlet kultur - blot igennem vores e-ressourcer, gennem digitalformidling har vi hjulpet studerende med at finde materialer online, mens arbejdet med indkøb af nye materialer og planlægning af kommende arrangementer mm. er fortsat fra hjemmekontorene. Men det står ikke til måls med at være tilbage i biblioteksrummet, hvor formidlingen trods behørig afstand og med en glasplade imellem foregår ansigt-til-ansigt.

Annonce

Hvad må du ikke på bibliotekerne

Åbningstiderne kan ses på riskbib.dk. De er reducerede og der er ikke åbent for selvbetjening. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For på Tarm Bibliotek, som ellers er 100% selvbetjent, er personalet tilbage igen 5 dage i ugen. Bibliotekerne er åbne for udlån og aflevering. Lånerne må selv cirkulere på bibliotekerne, finde materialer, hente reserveringer og låne og aflevere disse på selvbetjeningsautomaterne. I en uges tid holdt vi ellers været, da det ikke var givet, at der ville blive givet thumbs up til dette. Ophold på biblioteket er imidlertid ikke tilladt. Dvs. at avislæsning, leg og højtlæsning på børnebiblioteket, studiegrupper, møder med nørkle- og læsegrupper og brug af borger PC’er mm. ikke er tilladt. Men du må gerne komme og låne bøger, spil, film og meget mere – og vi har masser af materialer klar til dig! Den nationale kørselsordning er begyndt at rulle igen og så kan vi også skaffe materialer fra andre biblioteker.

Bibliotekerne er åbnet igen, så nu kan der atter lånes og afleveres bøger. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce