Annonce
Ugeposten Skjern

Samarbejde skal bevare Skjern som en aktiv handelsby

Handelsforeningen vil arbejde for at undgå flere tomme butikker i Skjern. Det skal i et samarbejde med ejendomsejere, kommunen og Udviklingsforum. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Nethandel gør livet svært for butikker - fælles indsats skal bevare en interessant midtby
Annonce

Skjern: Hvordan kan Skjern bevares som en attraktiv handelsby, hvor kunderne fortsat vil komme for at handle i fysiske butikker?

Alle undersøgelser viser, at nethandel vil stige i de kommende år, og det vil gå ud over antallet af fysiske butikker. Derfor gælder det om at have en så spændende og interessant bymidte, at kunderne fortsat har lyst til at komme og handle.

Det handler blandt andet om at tiltrække nye typer af butikker til erstatning for de typer af butikker, der vil blive hårdest ramt af nethandel.

Skjern Handelsforening havde i sidste uge inviteret sine medlemmer, byens erhvervsudlejere og andre interessenter til et møde om udviklingen af Skjern.

Med på mødet deltog også chefkonsulent per Thye Rasmussen fra Dansk Erhverv.

- Det gælder om at finde ud af, hvad Skjern gerne vil være berømt for.

Han kunne fortælle om erfaringer fra andre handelsbyer i Danmark.

- Det gælder om at have nogle analyser baseret på fakta, ikke på følelser. Hvilke butikker er der for mange af i byen, og hvilke typer butikker er der for få af. Hvilke events giver øget omsætning i butikkerne og hvilke event trækker kun folk til byen. Desuden gælder det om, at alle arbejder sammen om et fælles mål, butikker udlejere, kommunen, handelsråd og erhvervsråd, påpegede Per Thye Rasmussen.

Han pegede på, at det ikke behøver at være de store ting, der kan gøre en forskel.

- Tre butiksejere kan gå sammen og ærligt gennemgå hinandens butikker inde og ude. Nogen gange kan en facadeopfriskning jo hjælpe, sagde Per Thye Rasmussen.

På mødet, hvor også borgmester hans Østergaard deltog, var der også snak om planerne for den kommunale administrationsbygning. Skal borgerservice flyttes ud til Innovest og skal der i stedet bygges boliger på grunden.

Det skal blandt andre ting diskuteres på et borgermøde den 16. september i kulturcentret.

Bychef Mette Christensen konkluderede efter mødet, at nu skal handelsforeningens bestyrelse til at skaffe nogle tal.

- Vi vil også lave en startpakke til nye iværksættere og så skal vi i samarbejde med Skjern Udviklingsforum overveje, hvad vi i Skjern skal være stolte af, siger Mette Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Klap kunsten i Ringkøbing

Annonce