Annonce
Ugeposten Skjern

Skjern får to kirkekor

Organist Anders Steen Sørensen og menighedskoordinator Henriette Lauridsen skal lede henholdsvis ungekor og børnekor. Foto: peso
De nye kor skal ledes af organist Anders Steen Sørensen og menighedskoordinator Henriette Lauridsen
Annonce

Skjern: Efter sommerferien kan børn og unge i Skjern og omegn begynde at gå til korsang i kirken.

Der bliver nemlig startet to nye kor, et for børn i 2. til 4. klasse og et ungekor for 5. klasse og ældre.

- Vi vil gerne have børn og unge aktiveret i kirkens arbejde og en kirke af Skjerns størrelse bør faktisk have et kor. Når de to kor er kommet op at køre, er det meningen, at de skal deltage i udvalgte gudstjenester, fortæller kirkens organist, Anders Steen Sørensen.

Han skal lede ungdomskoret, mens børnekoret skal ledes af menighedskoordinator Henriette Lauridsen, der er uddannet musiklærer.

Første øvegang bliver den 22. august i Kirkehuset i Fredensgade. Interesserede i børnekoret møder klokken 14.30, mens de unge møder klokken 15.15.

- Det er gratis at deltage og de første tre gange er der ikke tilmelding, siger Anders Steen Sørensen.

Korene vil mødes en gang om ugen og synge, børnene en time, mens de unge skal øve 1,5 timer.

Repertoiret bliver både salmer og sange.

De to korledere håber, at rigtig mange børn og unge har lyst til at være med i et kor.

- Det giver jo en fællesskabsfølelse og et sammenhold at skabe noget sammen, hvor den enkelte bliver del af noget større. Samtidig giver det en kropsbevidsthed og man lærer noget om vejrtrækning og tonedannelse. Desuden lærer man at stå på en scene, påpeger Anders Steen Sørensen.

- På sigt drømmer vi da også om at lave koncerter og deltage i korstævner, siger Henriette Lauridsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce