Annonce
Ugeposten Skjern

Skole-elever kommer med løsninger på virkelighedens udfordringer

Det har været spændende at arbejde med rigtige udfordriinger, siger Gustav Vemmelund Knudsen, Julie Lauridsen og Alberte Simonsen. Foto: Jørgen Kirk
Annonce

Skjern: 9. klasses eleverne på Kirkeskolen skal lave en obligatorisk opgave, som de skal fremlægge.

Hidtil har lærerne fundet nogle teoretiske opgaver til eleverne, men denne gang har lærerne Heidi Kærgaard og Mads Reenberg ændret konceptet.

De har inviteret Sahl Cykler og Legetøj, Produktionsskolen og børneinstitutionen Katholt til at fortælle eleverne om deres udfordringer i hverdagen og så bedt de unge elever om at kommer med løsningsforslag.

Hos Sahl Cykler og Legetøj er indehaver Uffe Mikkelsen begejstret for konceptet.

- Der er virkelig kommet noget godt ud af projektet. Eleverne var på besøg her i butikken, hvor jeg fortalte om de udfordringer detailhandlen i Skjern står overfor for. Det er svært at få elever, der er konkurrence fra nettet. Butikkerne er afhængige af hinanden, begynder der først at lukke en butik, bliver det sværere for de andre at overleve, så vi er alle afhængige af, at folk er loyale overfor de lokale butikker, fortæller Uffe Mikkelsen.

Han er imponeret over, hvad eleverne så præsenterede i deres færdige produkter.

- Vi har jo unge, der kan tænke og analysere, når de bliver presset lidt. Det er flot, hvad de er kommet frem til. Jeg kunne godt tænke mig at lave et lignende projekt med nogle unge fra handelsskolen, der dels er ældre og har lidt mere teoretisk baggrund. Vi har nok en tendens til at undervurdere dem, men vi skal lytte til dem og deres behov, siger Uffe Mikkelsen.

En af de elever, der var med til at se på udfordringer hos butikkerne i Skjern var 15-årige Gustav Vemmelund Knudsen fra Borris, der går i 9. A.

- Jeg har da fået indsigt i, hvad det betyder for de lokale butikker, når flere handler på nettet. Vi risikerer jo sorte vinduer i butikkerne, hvis vi lægger handlen på nettet, siger han.

Det er ikke altid prisen, der får folk til at gå på nettet, det opleves også som nemmere at sidde hjemme og handle, når man har tid.

- De lokale butikker skal gøre det til en oplevelse at gå i den fysiske butik.

Eleverne har også undersøgt, hvor mange kunder der har oplevet at blive snydt på nettet, det er faktisk 38 procent.

Katholt har fået indsigt i, hvilke muligheder der er indenfor cykelafstand til institutionen. Eleverne foreslår blandt andet øget samarbejde med ældreinstitutioner og bosteder.

Lærerne har oplevet nogle elever, der har lagt meget mere energi i projekterne, end hvad lærerne tidligere har oplevet.

- Hvis eleverne kun laver projekterne for lærernes skyld, så er der ikke den samme entusiasme, som når projektet skal fremlægges for folk ude i lokalsamfundet, der faktisk kan bruge projektet til noget, fortæller Heidi Kærgaard og Mads Reenberg.

Projektet har også været en øjenåbner for eleverne.

- Der er en konsekvens af ikke at handle lokalt. Flere og flere butikker må lukke, folk mister deres arbejde, heriblandt de unges forældre og så kan de pludselig ikke komme på skiferie, påpeger Heidi Kærgaard.

Lærerne vil køre et lignende projekt med de næste 9. klasser, og Uffe Mikkelsen vil gerne stille sig til rådighed.

- Det er dejligt, at lærerne indrager det omgivende samfund i undervisningen, mener Uffe Mikkelsen.

En gruppe har undersøgt Skjern for at fortælle børneinstitutionen Katholt, hvor de kan gå og cykle hen. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nu åbner Rema 1000

Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Annonce