Annonce
Ugeposten Skjern

Tørrede Dabs dag i en light version

Fakta om Dabs: Tørrede Dabs - også kaldet bakskuld er fladfisk, oftest isinger, som lægges i saltlage og derefter hænges på tørresnore udenfor i den salte vestenvind. Den salte vind ved Vesterhavet gør det netop muligt at konservere fisk på denne måde. Pressefoto

Hvide Sande: Den traditionelle Tørrede Dabs dag i Hvide Sande er endnu en gang ramt af coronaens skygge.

Normalt samles masser af turister og fastboende til Tørrede Dabs i Hvide Sande Kr. Himmelfartsdag, men igen i år må det blive Tørrede Dabs dag i en light version.

- Kr. Himmelfartsdag plejer vi at uddele et par tusinde gratis Tørrede Dabs smagsprøver på Hvide Sande Havn. Men det spænder forsamlingsforbud og Corona restriktioner igen ben for, fortæller Lei Iben Raunow, der er destinationsmanager hos Holmsland Klit Turistforening og laver arrangementer i samarbejde med Foreningen Havnen.

Annonce

- Det er super ærgerligt at vi ikke kan gennemføre Tørrede Dabs på Kr. Himmelfartsdag på vanlig vis, men det er jo sådan det er. I denne tid må man forholde sig til at man ikke bare kan gøre som man plejer. Derfor har Foreningen Havnen arrangeret med en del af byens butikker at det muligt at få en dabs-smagsprøve med hjem, når du handler i de åbne butikker - samme dag vil der også være musik i bevægelse med SPT Swingers fra kl. 11-13 og gratis Fiskeskole for børn fra kl. 9-12, så lidt fest bliver der da, afslutter Lei Iben Raunow.

Mandag d. 10. maj offentliggøres det på Foreningen Havnens facebookside, i hvilke butikker det er muligt at finde dabs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Skjern i rødt og hvidt

Ugeposten Skjern

Hele kommunen i din lomme

Annonce