Annonce
Ugeposten Skjern

Unikke T-shirts rives væk: Der er rift om Remisens støtte-tøj

Jonas Christensen, Thomas Vilhelmsen og Morten Skovbjerg Ørskov viser her de tre herremodeller frem. Motiverne på disse T-shirts er fællesantennen og Remisen. Foto: Johan Gadegaard Foto: Johan Gadegaard
Mandag begyndte salget af de nye T-shirts til gavn for Remisen, og i løbet af to en halv time var der allerede solgt en fjerdedel af oplaget.
Annonce

SKJERN: Om de ligefrem gik som varme brød, kan man næppe sige, men de gik i hvert fald som lune T-shirts.

Mandag klokken 9.30 begyndte salget af en særlig T-shirt til gavn for Remisen i Skjern. Det skete hos Coast, og Jonas Christensen fra butikken kunne konstatere, at såvel varen som sagen optager folk i Skjern. I løbet af to en halv time var de første 60 T-shirts væk, og det var vel at mærke på en mandag formiddag. I alt er der produceret 228 T-shirts med motiver fra Skjern, og der produceres ikke flere end dem.

Jonas Christensen fortæller, at det er alle aldersgrupper, der har vist interesse for disse T-shirts, og der har også været firmaer, som har købt dem. Blandt andet har der været en kunde, som fra sin lejlighed kan se over på Remisen og som synes, det er et meget godt formål at få det sat i stand, så den sag ville hun gerne støtte.

Hver T-shirt koster 400 kroner, og alle pengene går ubeskåret til en lokalplan for Remisen, så der kan holdes koncerter der til næste år. Tovholder på projektet Thomas Vilhelmsen glæder sig over muligheden, for coronaen har gjort det svært at få indtægter til projektet.

Annonce

Produceret af ELSK

Egentlig var det Jonas Christensen, der havde tænkt på, at det kunne være skønt med nogle T-shirts med Skjern-motiver - eksempelvis af Remisen.

Det drøftede han med Thomas Vilhelmsen, og så tog det ene ellers det andet. Jonas Christensen blev involveret i Remisen-projektet, og så blev grafiker Morten Skovbjerg Ørskov koblet på. Det endte med at være Remisen, fællesantennen, Skjern Enge og Kong Hans' Bro, der blev motiver.

Modefirmaet Elsk i Thy sagde ja til at levere T-shirts, og de er blevet leveret i et lille oplag, der spænder fra S til XXXL på herresiden og XS til XL på damesiden.

Valget af Elsk er meget bevidst, da Elsk har en bæredygtig profil og siger nej til masseproduktion. Derfor fremstilles der heller ikke flere T-shirts med disse motiver end de, der allerede er fremstillet, og de tre er enige om, at deres værdier og Elsks værdier er meget ens.

- Vi har også valgt Elsk, fordi det ikke bare er en billig T-shirt, men en, som vi ved, der kan holde på form og farve, forklarer Jonas Christensen.

Jonas Christensen med en af dame-udgaverne af de nye T-shirts. Motivet er her Kong Hans Bro. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Mød nisseforfatter

Annonce