Annonce
Ugeposten Skjern

Vi overrasker mere end du tror…

Bibliotekets efterårs-arrangementsprogram er ude nu.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Tjek ind på DIT bibliotek til efterårets spændende arrangementer. Det nye arrangementsprogram er nemlig ude nu!

Efter en forårssæson ulejliget af en række corona-saflysninger er vi nu igen klar til at invitere til nye spændende arrangementer på Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. Og vi glæder os! Bibliotekerne summer allerede af liv igen og I brugere har atter taget det åbne bibliotek til jer og udnytter nu igen hele åbningstiden fra 7-22 alle dage. Nu er vi så også klar til at slå dørene op til en ny forrygende sæson med oplevelser for alle - store som små.

Maren Uthaug. Foto: Peter Nørby
Annonce

Kendisser på programmet

Programmet rummer en lang række nye spændende arrangementer med populære foredragsholdere, mens enkelte vil være gengagere fra forårsprogrammet. Af nye oplægsholdere kan du bl.a. opleve prisvindende forfattere som Sara Omar og Maren Uthaug, mens du også kan møde DR’s Steffen Gram, hele Danmarks storsmilende Rosa Kildahl samt Suzy Wengel, som sidst på sæsonen gæster os med sit foredrag om det populære Sense-kost-princip. Af gengangere glæder vi os til at præsentere biolog Anders Kofoed, Holger Clemmen Andersen fra Skjern og forfatter Karsten Skov.

Annonce

Kom ud at gå med litteratur

Tirsdag d. 1. september og torsdag d. 10. september introducerer vi det nye arrangementskoncept Ud at gå med litteratur ad Den Grønne Korridor i Skjern. En oplevelse der lige som et Kinderæg indeholder ”hele tre ting”: Motion, litteratur og en god samtale. Her flytter vi læsekredsen uden for, får læst en novelle op, hvorefter vi går en fælles tur, hvor vi taler om stort og småt der relaterer sig til novellen. Alle kan være med. Vi mødes på Skjern Bibliotek kl. 16.30-18.00. Husk billet.

Annonce

Vil du være med i en læsekreds?

Kom til fyraftensmøderne, hvor vi danner nye og finder medlemmer til eksisterende læsekredse. Vi præsenterer naturligvis bøger, man kan læse, og fortæller om hvad biblioteket har at tilbyde til læsekredsene. Bestil gratis billet på riskbib.dk til tirsdag d. 25. august kl. 16.30-17.30 på Skjern Bibliotek eller til torsdag d. 3. september kl. 16.30-17.30 på Videbæk Bibliotek. Vi byder på kaffe/te og lidt sødt.

Annonce

Giv de 1 til 6 årige en oplevelse på biblioteket

For børnene starter efterårssæsonen med Musikalsk legestue med Hanne Nørtoft Bødker for 1 til 4 årige på Hvide Sande Bibliotek torsdag d. 27. august kl. 10.00-10.45.

Onsdag d. 9. september bliver det helt sikkert også super festligt, når vi inviterer til koncerten Tag på skovtur med SKRALLEBANG. Det sker på Tarm Bibliotek onsdag d. 9. september kl. 10.00-10.40 for børn i alderen 2-6 år.

Billetter til arrangementerne for børn kan bestilles gratis på riskbib.dk en uge før arrangementet.

Annonce

Kom sikkert til vores arrangementer

Vi vil til enhver tid sørge for at gældende retningslinjer for afholdelse af arrangementer vil blive overholdt. Tjek for en god ordens skyld riskbib.dk inden arrangementet og husk at i denne sæson skal du have billet til ALLE vores arrangementer. Køb eller bestil gratis på riskbib.dk.

Så hent eksemplar af det nye program på DIT bibliotek i dag og TJEK IND til overraskende oplevelser. Vi ses!

Suzy Wengler er kostvejleder, foredragsholder og medejer af Center for Vægttab & forfatter til Sense bøgerne. Foto: Les Kaner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nu åbner Rema 1000

Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Annonce