Annonce
Ugeposten Skjern

Wine'n'Fun har åbnet butik i Skjern: Det skal være sjovt at arbejde med vin

indehaver Søren Rasmussen, Wine'n'Fun
Søren Rasmussen har en vinbutik i Brande og har nu åbnet en butik i Skjern. Butiksbestyrer bliver portugisiske André Branquinho.

Skjern:- Jeg har altid syntes, at det var sjovt at handle. Da jeg var barn, sad der et skilt på døren ind til mit værelse, hvor der stod "Køman". Jeg satte prisskilte på alt. Det jeg ikke ville sælge, kostede så meget, at jeg ikke risikerede, at det blev solgt. De læste Anders And-blade blev til gengæld solgt for en krone.

Søren Rasmussen har købmandsblod i årerne. Da han var blevet udlært og havde været soldat, købte han Sparkøbmanden i Sdr. Felding.

- Det var der, min vin-interesse startede og jeg selv begyndte at importere vin, fortæller Søren Rasmussen.

Annonce

Efter seks år i Sdr. Felding, blev han Sparkøbmand i Brande.

- Her startede jeg også et vinfirma, som jeg drev ved siden af købmandsforretningen. På et tidspunkt blev jeg spurgt, hvad vinfirmaet kostede, slyngede en pris ud og så slog de til. Det var slet ikke meningen, så jeg fortrød ret hurtigt, for det var jo vin, jeg gik op i. så jeg solgte købmandsforretningen og lavede et nyt firma, hvor jeg tog det bedste med fra de to forretninger. Det skulle være vin og det skulle være sjovt, så det blev Wine'n'Fun, forklarer Søren Rasmussen.

Nu har han så åbnet en butik i Møllegade i Skjern.

Der ligger også en Wine'n'Fun i Grindsted. Den ejes af Søren Rasmussens tidligere kollega.

Søren Rasmussen har også dannet et rejseselskab.

- Jeg har lavet rejser med golf, Formel1-løb og speedway og så inkluderet vin i turen, siger han.

Nu åbner Søren Rasmussen så sin anden butik, Wine'n'Fun i Møllegade i Skjern.

André bliver butiksbestyrer

Her skal portugisiske André Branquinho være butiksbestyrer.

- André taler ikke så godt dansk endnu, så her i starten vil enten jeg eller min søn Lasse også være i butikken, så folk kan blive ekspederet på dansk, men André taler glimrende engelsk, siger Søren Rasmussen.

André Branquinho har arbejdet med vin i 15 år, først i et portugisisk vinfirma og siden som indkøber i Frankrig.

- Jeg mødte Søren til en vinmesse i Tyskland. Vi startede med at lave forretninger sammen, siden blev vi venner, og sidste år spurgte Søren, om jeg ikke ville være butiksbestyrer i hans nye forretning her i Skjern. Vi er kommet en del  i Danmark på ferier, så vi sagde ja til udfordringen med det samme, fortæller André Branquinho på engelsk.

Nu er han flyttet til Skjern sammen med fru Mariana Branquinho. Hun leder efter et arbejde.

- Jeg er uddannet dyrlæge og er i gang med at skrive en phd. Jeg håber at få arbejde som enten dyrlæge eller i fødevareindustrien, fortæller Mariana Branquinho.

De føler sig allerede taget godt imod i Skjern, hvor de gerne vil blive en del af lokalsamfundet.

- Måske kan jeg komme til at spille fodbold, og vi skal selvfølgelig følge Skjern Håndbold. Vi skal i gang med at lære dansk og er allerede begyndt lidt ved at følge danske serier, siger André Branquinho.

Annonce

Europæiske vine

I Wine'n'Fun kan kunderne købe europæiske vine, fra Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Tyskland.

- Vi sælger ikke oversøiske vine. Vores kunder synes, at det er mere bæredygtigt at købe vine, der er lavet i nærheden, siger Søren Rasmussen.

Udover vine sælger butikken også lokale specialiteter fra for eksempel Stauning og Lowlands.

- Vores lokaler er så store, at vi også vil holde vinsmagninger her, fortæller Søren Rasmussen.


Søren Rasmussen

Ejer Wine'n'Fun i Brande og Skjern.

Udlært i Superbrugseni Billund i 1992.

Var Sparkøbmand i Sdr. Feldiing i seks år.

Var derefter Superbest-købmand i Brande. Startede Bækkelund Vine.

Solgte begge selskaber og startede Wine'n'Fun i Brande i 2014.

Åbner nu butik i Skjern.

Ejer også Wine'n'Fun Travels, der arrangerer vinrejser.

Gift med Gitte.

De har Anders, Lasse, Ida og Emma på 30, 19. 17. og 15 år.

Fritiden bliver brugt på jagt, gåture med hunde og et godt glas vin.

Annonce
Ugeposten Skjern

Guldkonfirmander fra Faster

Annonce
Ugeposten Skjern

Kom til Open by Night og lær af Brizze og Miss Mia

Annonce
Ugeposten Skjern

Konfirmationer 2022 - 7. og 8. maj

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Kalenderen

Ugeposten Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune går på gaden for at hjælpe udsatte børn

Ugeposten Skjern

Det kan få selv en gammel cirkusdirektør til at fælde en tåre

Ugeposten Skjern

Maja binder blomster til Superbrugsens kunder: Blomster skaber glæde

Ugeposten Skjern

Hør den nordiske sangskat i Kirkehuset

Ugeposten Skjern

Cafékunder kræver skøn kaffe

Ugeposten Skjern

Da corona lukkede Marlenes kræmmerpladser måtte hun modstræbende stille sig foran kameraet - det blev en stor succes

Ugeavisen Ringkøbing

MUNSJ med Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband på Generator

Annonce