Annonce
Valby

Jonas fra Valby gik viralt med sin forretningsidé: Det har været meget overvældende

Jonas Hinge Thomsen har været en travl ung mand, siden han skrev ud for at høre, om nogle ville have hjælp med aftensmaden. Foto: Privat
Jonas Hinge Thomsen har haft travlt med både madlavning og mediehåndtering, siden han fik den idé at hjælpe lidt til med aftensmaden i de familier, der var ekstra presset af corona med hjemmepasning, og hvad der ellers høre med.
Annonce

Det er efterhånden et par uger siden, 13-årige Jonas Hinge Thomsen, uden sine forældres viden, skrev en forsigtig besked ud på Facebook for lige at tjekke sin forretningsidé.

Han ville høre, om om der var nogle, som kunne være interesseret i, at han lavede aftensmad til dem, så de kunne bruge deres kræfter på noget andet i en tid, hvor mange familier er presset.

Den besked har efterfølgende vendt op og ned på Jonas Hinge Thomsens tilværelse, hvor både DR Ultra, Go’ Morgen Danmark, flere radiokanaler og skrevne medier har henvendt sig for at snakke med den unge mand.

- Det har været meget overvældende at være igennem, og det er hårdere, end jeg lige troede at være i medierne på den måde. Men det er også sjovt at komme ud med sit budskab, og det er sjovt at se sin idé vokse sig større, siger Jonas Hinge Thomsen.

Annonce

Mange henvendelser

Jonas er gået fra at være i tvivl, om nogen kunne finde på at efterspørge hans hjælp, til at være nødsaget til at udskyde ordre. For de er strømmet ind.

- Det er gået over alt forventning. Det er gået rigtig, rigtig stærkt, og det er faktisk blevet ret stort. Jeg har fået mange kunder og en del omtale diverse steder. Alting er nærmest bare vokset siden, jeg snakkede med jer sidst, griner Jonas Hinge Thomsen og lyder som en, der lige skal knibe sig selv i armen:

- Jeg har meget travlt nu med at lave mad, så jeg har også været nødsaget til at udskyde nogle af ordene lidt. Men folk er heldigvis meget søde.

Jonas Hinge Thomsen har opfundet sit eget fritidsjob med stor succes. Foto: Jens Mouvielle

Jonas Hinge Thomsen har hovedsageligt kunder, der ligger tæt på bopælen i Valby. Derfor er det da også langt de fleste af hans ordre, der er tilknyttet familier i netop Valby, Sydhavnen, Vesterbro og på Frederiksberg.

Nogle er dog gået det ekstra skridt og kommer kørende for at hente maden, hvis de bor udenfor København, hvilket er tilfældet med en familie fra Farum og en fra Karlslunde.

Annonce

Fremtiden byder måske på mere

Hvis Jonas Hinge Thomsen kan erhverve sig med arbejde i mere end 30 dage, skal han have status af fødevarevirksomhed med alle de tilladelser, tjek og logistik det indebærer.

Han er dog ikke afvisende for at tage sin idé til det næste niveau, selvom han lige nu holder fokus på at nyde det forretningseventyr, han har begivet sig ud på.


Det er gået rigtig, rigtig stærkt, og det er faktisk blevet ret stort. Jeg har fået mange kunder og en del omtale diverse steder. Alting er nærmest bare vokset siden, jeg snakkede med jer sidst.

Jonas Hinge Thomsen


- Først og fremmest fokuserer jeg meget på at samle ordene og arbejde igennem, så jeg kan tælle det som en arbejdsdag. Jeg er blevet meget mere bidt af tanken om at starte en egentlig virksomhed, men jeg tager det lidt, som det kommer, siger Jonas Hinge Thomsen.

Hvis du vil følge Jonas Hinge Thomsens rejse, kan du gøre det via hans nye Instagram Jonas.Catering.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce