Annonce
Valby

Bilist mistænkt for at sniffe gas inden dødsulykke

Arkivfoto: Annelene Petersen
21-årig mand skal i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Han sigtes for blandt andet uagtsomt manddrab.
Annonce

Politiet mistænker den unge mand, der forleden skal have kørt en femårig pige ihjel i København, for at have sniffet gas.

I bilen, en VW Passat, har politiet fundet lattergaspatroner, oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov til TV 2 News fredag forud for et grundlovsforhør.

Ulykken skete onsdag eftermiddag ved 16-tiden på Peter Bangs Vej i Valby. Fra en sidevej kørte bilen med stor fart tværs over Peter Bangs Vej og ramte her pigen og hendes mor.

Barnet mistede livet, mens moren fik lettere kvæstelser.

Bilisten stak af til fods, og politiet efterlyste derefter manden med navn og foto.

- Vi var lige i hælene på ham, siger chefpolitiinspektøren til TV 2 News.

Eftersøgningen gav resultat torsdag aften ved 20-tiden. Den 21-årige eftersøgte blev anholdt i en bil sammen med to andre. Disse sigtes for at have hjulpet den 21-årige i bestræbelserne på at undgå en retsforfølgelse.

Ved middagstid fredag skal bilisten fremstilles for en dommer i Retten på Frederiksberg. En anklager vil bede om at få varetægtsfængslet den anholdte.

Her ventes han at blive sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indsamling

Valby samlede ind til dyrene

Annonce