Annonce
Folehaven

Cecilie er nærbetjent i Folehaven: Jeg tager min søn med og viser ham alle de gode legepladser

Cecilie er din nærbetjent i Folehaven. Foto: Jens Meiniche Mouvielle
Cecilie Kristensen har arbejdet som 'Din Betjent' i Folehaven i otte år. Boligområdet har udefra et lidt blakket ry, men virkeligheden er ifølge betjenten en helt anden.
Annonce

Ildsjæle, fællesskab, liv og masser af børnefamilier. Det er alt sammen noget, der er med til at gøre arbejdet med tryghedsskabelse i Folehaven til noget helt særligt for områdets nærbetjent/ Din Betjent Cecilie Kristensen.

Folk vinker, og nogle kommer løbende hen for at snakke med Cecilie Kristensen om musik og deres nye guitar.

Der er ingen tvivl om, at hun er mere end velkommen, og det skyldes ikke mindst, at hun vil området det bedste.

- Selvfølgelig er her udfordringer, det er jeg ikke blind for. Men det er der alle steder i København, og jeg synes, Folehaven bevæger sig i den rigtige retning. Jeg har en stolthed over mit område, og den deler jeg med rigtig mange i Folehaven, siger Cecilie Kristensen.

Annonce

Søn med på legeplads

Cecilie Kristensen har faktisk selv boet i Folehaven. Hun flyttede til boligområdet fra jylland, da hun begyndte på politiskolen i hovedstaden, og da hun senere fik muligheden for at blive nærbetjent i området, skulle hun ikke tænke to gange.

- Det er lidt sjovt, at jeg er kommet tilbage til det område, jeg først startede ud med at være i, da jeg kom til København. Der er virkelig mange, der vil det godt for folk, der lever her, så det er et fedt sted at arbejde, siger hun.

Cecilie Kristensens job er at skabe tryghed og relationer til især de unge i Folehaven, og derfor står hun for at uddanne juniorbetjente samt skabe gode relationer til de unge. Cecilie Kristensen er dog så glad for området, at det ikke kun er i arbejdsregi, hun tager et smut til Folehaven.


Jeg kender Folehaven godt og holder af det, så jeg har haft min søn med hertil nogle gange i min fritid, fordi her er så mange gode legepladser. Jeg er helt tryg ved at have ham med herude, det er der ikke nogen risiko ved overhovedet

Cecilie Kristensen, nærbetjent i Folehaven


På sine daglige besøg har hun nemlig opsnuset, at boligkvarteret rummer mange gode legepladser, som hendes 2,5 årige søn vil elske.

- Jeg kender Folehaven godt og holder af det, så jeg har haft min søn med hertil nogle gange i min fritid, fordi her er så mange gode legepladser. Jeg er helt tryg ved at have ham med herude, det er der ikke nogen risiko ved overhovedet, siger Cecilie Kristensen.

Annonce

Folehaven er blevet tryggere

Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse for 2020 viser, at Cecilie Kristensen og de gode kræfter i Folehaven har fat i den lange ende.

Trygheden i boligområdet, der huser lidt over 2.000 borgere, er nemlig stigende. Helt præcist er andelen af utrygge i området faldet fra 19 % til 16 % i løbet af det seneste år, og det skyldes ikke mindst en indsats målrettet mod unge fra Cecilie Kristensen såvel som Surf Valby, Folehavens Ungdomshus SSP, Tryghedspartnerskabet, Kirsebærhavens Skole, Københavnerteamet og andre samarbejdspartnere.

Cecilie er din nærbetjent i Folehaven. Foto: Jens Meiniche Mouvielle

- Jeg har været her så længe nu, at jeg kender mange af de unge. Flere af dem også fra da de var små, så vi har tillid til hinanden, og flere af dem er jeg også på kram med. Det betyder meget, når der sket nogle ting herude, at vi har den relation til hinanden, siger Cecilie Kristensen og slår fast:

- Men selvfølgelig ved de unge også godt, at jeg er politibetjent, og at jeg har den rolle - også overfor dem - hvis der sker et eller andet. Men det er rart, at de også ved, at der er en person bagved uniformen.

Annonce
Annonce
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Lokale børnehaver modtager frugtplantager

Indsamling

Valby samlede ind til dyrene

Annonce