Annonce
Byliv

Efter flere nedlukninger: Mikkeller rykker populært koncept til Valby med åbningsfest

Ramen to Bíiru kommer til Valby. Foto: Theis Mortensen, Rasmus Malmstrøm
Siden den første Ramen to Bíiru slog dørene op på Nørrebro for godt fem år siden, er tre andre restauranter kommet til i København. Nu åbner Mikkeller i tæt samarbejde med sine partnere Daisuke Uki og Takuro Otani yderligere tre restauranter - først i Valby, siden CPH Airport og Malmø.

Mikkeller og hans samarbejdspartnere åbner deres populære koncept Ramen to Bíiru på Valby Langgade 61.

De slår mere præcist dørene op for take away på fredag den 5. marts fra klokken 14.00-21.00 og fejrer åbningen på corona-venlig vis med gratis øl og nudler udendørs. Tilbuddet gælder også lørdag i samme tidsrum.

Adressen er det første af tre nye locations for konceptet.

Senere - forhåbentlig i løbet af det sene forår og sommeren, når restriktioner og byggeri tillader det - følger Ramen to Bíiru Malmø og CPH Airport efter.

Det seneste års krise har betydet, at Mikkeller har måttet trimme sin forretning og blandt andet lukket flere locations, så hvordan hænger det sammen med tre nye ramen åbninger i år?

- Det er klart, at pandemien har sat sine tydelige spor i virksomheden, og netop derfor giver det ekstra god mening for os at satse på koncepter, som vi er sikre på er gangbare, hvor vi før turde satse mere på helt nye projekter. Samtidig elsker vi Ramen to Bíiru, og det gør københavnerne tilsyneladende også, derfor vil gerne dele det med mange flere, siger Mikkel Bjergsø, grundlægger af og Kreativ Direktør i Mikkeller.

I 2015 satte han, Daisuke Uki og Takuro Otani sig for at introducere københavnerne for et autentisk japansk ramen koncept og kombinere den japanske fast food med Mikkellers øl på fad.

Annonce

Sådan skabte de Ramen to Bíiru

Mikkel Bjergsø kendte Daisuke Uki som indehaver af den lille familiedrevne, japanske restaurant Bento, hvor han gennem mange år har været stamkunde. En dag faldt de i snak om ramen og fandt ud af, at de begge brændte for at skabe en ramen bar i København. Daisuke Uki kendte tilfældigvis en fremragende japansk ramen kok, Takuro Otani, som var villig til at rive rodene op i sit hjemland og flytte til København for at arbejde på at skabe den bedste ramen bar uden for Japan.

Forberedelserne er i fuld sving. Foto: PR

Samme år slog Mikkeller, Uki og Otani dørene op til Ramen ti Bíiru Nørrebrø på Griffenfeldtsgade i København, året efter fulgte Ramen to Biiru Vesterbro på Enghavevej, og i 2019 åbnede Østerbro og Frederiksberg. Bortset fra det seneste år, som naturligt nok sat en kæp i hjulet for den blomstrende business, er det gået konstant fremad for Ramen to Bíiru, og i slutningen af 2020 modtog restauranterne en Gazelle af Dagbladet Børsen.

En Gazelle virksomhed defineres ved, at den vokser kontinuerligt og som minimum fordobler sin omsætning eller sit brutto-resultat i løbet af fire regnskabsår, samtidig med at der er positiv vækst alle årene.

Annonce

Nye stærke locations

Udover at sprede sig i København, planlægger Ramen to Bíiru den første åbning uden for Danmark, lige over Sundet i Malmø, hvor Mikkeller desuden over et par somre har drevet pop-up bar i Folkets Park og har videreført konceptet som Ølhal i Moriskan.


Det er klart, at pandemien har sat sine tydelige spor i virksomheden, og netop derfor giver det ekstra god mening for os at satse på koncepter, som vi er sikre på er gangbare, hvor vi før turde satse mere på helt nye projekter.

Mikkel Bjergsø, grundlægger af og Kreativ Direktør i Mikkeller.


- Vi har oplevet stor interesse for Mikkeller i Malmø, som desuden er en virkelig hyggelig by, og så fandt vi en fantastisk location, som passede perfekt til en Ramen to Bíiru, fortæller Jacob Gram Alsing, Driftsleder i Mikkeller.

Ramen to Bíiru Malmø kommer til at ligge på Möllevångstorget, og lige nu satser Mikkeller på en potentiel åbningsdato i slutningen af april/starten af maj.

- CPH Airport ser også frem til endnu en Mikkeller åbning i Terminal 2, når der forhåbentlig kommer skub i flytrafikken igen i løbet af sommeren, siger Casper Frimann, Food & Beverage Business Partner i CPH Airport.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce