Annonce
DEBAT

Før menighedsrådsvalget: Svar på et uhørt angreb

Aalholm Kirke. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce

Læserbrev: Vist er der valg tirsdag 17. november til menighedsrådet i Aalholm Sogn, og vist er der forskel på liste 2 og 3, der dyster om pladserne.

Og vist kan man debattere før valget, men et læserbrev på ValbyLIV, kalder alligevel på svar. Det er forfattet er to kandidater fra en såkaldt 'alternativ' liste og består i et fuldstændigt uhørt angreb på kirkens to dygtige præster. Man tager sig til hovedet, når man læser følgende:

'Man føler sig nærmest henført til den amerikanske valgkamp, når præsterne Lise Mortensen og Maria Hjort igen og igen gentager, at det er menighedsrådet, der er skurken i deres bortvisning fra kirken. Det er som om, at bare de siger det tilstrækkeligt mange gange, så er der nogle, der tror, at det er sandheden.'

Hvilken virkelighedsfjern påstand i en sag, hvor Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen netop har måttet flytte de to præster på grund af menighedsrådets chikanøse adfærd, for nu at udtrykke biskoppens vurdering mildt, samt et menighedsråd, der er provst Finn Vejlgaard ganske enkelt er benævnt 'inkompetent'.

Sammenligningen med den amerikanske valgkamp taler vist for sig selv og er jo nærmest injurierende.

Til sognebørnene, der skal stemme tirsdag. Tør I overlade Aalholm Sogn til mennesker, der i den grad bakker om et menighedsråd, som præster, biskop, provst og alle os andre opfatter som chikanøst? Og som åbenlyst bakker om en 'alternativ' liste, der beskylder vores to dygtige præster for at lyve?


Sammenligningen med den amerikanske valgkamp taler vist for sig selv


Mød op tirsdag 17. november og stem i kirken. Stem på liste 2, Det nye menighedsråd, for liv, vækst og glæde. Og vær med til at sikre ordnede forhold i Aalholm Kirke igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Byliv

Lokale børnehaver modtager frugtplantager

Politik

Rapport bakker bekymrede forældre op: Jeg er lettet, men et år er lang tid, når børn og personale mistrives

Indsamling

Valby samlede ind til dyrene

Annonce