Annonce
Valby

Forår på Toftegårds Plads: Ny café kæmper

Afsprittet og klar til kaffe: Der er igen gang i caféen ved Valby Kulturhus. - Foto: Incita

Den socialøkonomiske café i Valby Kulturhus blev hårdt ramt af coronanedlukningen. Nu er den i gang igen, og indehaverne krydser fingre for, at gæsterne ikke har glemt dem.

Annonce

Caféen i kulturhuset på Toftegårds Plads fik i efteråret nyt liv, da den socialøkonomiske virksomhed Incita, som støtter udsatte ledige med at finde job og uddannelse, rykkede ind på Toftegårds Plads med folkekøkken hver onsdag, fredagshygge med grillmenu, grøn buffet og private selskaber.

Det varede dog kun et halvt års tid, indtil caféen måtte lukke, da coronaepidemien satte en stopper for de kommunale kulturhuse, fortæller kommunikationschef hos Incita Johannes Bjerrum:

»Mens vi har holdt lukket, har det været et af de smukkeste forår nogensinde på Toftegårds Plads.

Januar og februar 2020 blev de første måneder med et lille overskud på driften, hvor folk begyndte at komme i caféen og booke selskaber. Så kom Corona og smadrede alt. Nu er vi bange for, om de har glemt os,« siger Bjerrum.

Café Incita genåbnede i sidste uge med dagens ret, takeaway, sandwiches og alskens drikkevarer.

Den store terrasse ud til Toftegårds Plads er ryddet, og der er møbleret om indenfor. Terrassen er blevet til ny hovedindgang, da Valby Kulturhus stadig holder lukket.

Caféen har nu plads til 30 personer indenfor og cirka 25 udenfor på terrassen. Egentlig kunne der være plads til det dobbelte med genåbningsreglerne, men det er mere hyggeligt og afslappet med det nuværende setup, forklarer kommunikationschefen.

Caféen har også planer om at anskaffe en Christianiacykel, som bliver til en rullende isbod på pladsen, og man overvejer også at søge om at få udeservering på selve Toftegårds Plads

Annonce

Valby-historik

Incita er en 53 år gammel Valby-virksomhed, som gennem alle årene har fokuseret på det socialøkonomiske: At få unge mennesker på kanten af samfundet eller med handicap ud i arbejde eller uddannelse.

Incita er en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet som optræningsinstitut under Rigshospitalet til at hjælpe folk med arbejdsskader: Alt fra brækkede ben til psykiske problemer.

I midten af 1980’erne flyttede man til Gl. Køge Landevej, siden Værkstedvej ved Grønttorvet og nu holder man til på Ellebro i Sydhavnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce