Annonce
112

Groft røveri mod tankstation i Valby: Låste kvindelig medarbejder inde i fryserum

Foto: Steven Knap, Byrd.
Annonce

Natten til onsdag ved 3-tiden modtog Københavns Politi en anmeldelse om røveri mod en tankstation i Valby.

Det drejer sig nærmere bestemt om Cirkle K på Valby Langgade 119.

Anmeldelsen kom fra ekspedienten, som foretog opkaldet fra et fryserum, hvori hun var blevet låst inde af gerningsmændene.

Det fortæller Københavns Politi til ValbyLIV:

- Vi modtog i nat ved 03-tiden anmeldelse om røveri mod en tankstation i Valby. Der var tale om fire maskerede gerningsmænd, der under røveriet truede med kniv. Under røveriet blev ekspedienten låst inde i et fryserum, hvor hun fra sin telefon kontaktede politiet, udtaler de og følger op:

- Der er tale om et groft røveri, og ekspedienten er selvsagt rystet, men okay omstændighederne taget i betragtning. Sagen bliver nu efterforsket, og vi hører meget gerne fra vidner, som kan have set gerningsmændene løbe fra stedet.

Foto: Steven Knap, Byrd.

Som billederne viser, har politiets teknikere undersøgt den pågældende Cirkle K for spor og dermed været til stede hele onsdag formiddag.

Røveriet mod tankstationen er andet røveri på Valby Langgade indenfor blot en uge, og derfor fortæller leder af nærpolitiet i Valby, politikommissær Trine Fisker, at der er ekstra fokus på strækningen.

- Vi kommer til at være ekstra til stede i området omkring Valby Langgade, hvor vi den seneste tid har set to røverier. Det tager vi selvfølgelig alvorligt, og vi vil gerne høre fra borgere, der kan have set noget i forbindelse med de to røverier, siger hun.

Annonce
Annonce
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Lokale børnehaver modtager frugtplantager

Indsamling

Valby samlede ind til dyrene

Annonce