For fem dage siden var Valby en af de bydele, hvor smitten med corona var steget mest.
De nye tal, der er fra 22. december, viser nu, at det går den rigtige vej. Smitten er faldende - både i Valby og i alle de andre bydele/områder i Region Hovedstaden.
Tal fra Sundheds- og omsorgsforvaltningen under Københavns Kommune, som ValbyLIV har fået indsigt i, fortæller nemlig, at incidenstallet for Valby er faldet fra 789 til 717.
Incidenstal angiver, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere indenfor de seneste syv dage.
Nils Christian Strandberg Pedersen, læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut, har tidligere fortalt til BT, at han forventer, at de nye restriktioner vil få smitten til at falde, hvilket vi altså ser er tilfældet nu.
- Vi kan håbe på, at de nye restriktioner vil gøre, at smittetallene falder i løbet af den næste uges tid. Det forventer jeg, at de gør, sagde han.
Du kan se udviklingen i smittetallene opgjort ud fra incidens i de to nedenstående faktabokse.
Incidens for bydele fra torsdag 17. december 2020
Brønshøj-Husum: 789
Vanløse: 725
Valby: 789
Vesterbro/Kgs. Enghave: 926
Amager Vest: 705
Amager Øst: 701
Indre By: 829
Østerbro: 850
Nørrebro: 1092
Bispebjerg: 958
Incidens for bydelene fra tirsdag 22. december 2020
Brønshøj-Husum: 750
Vanløse: 675
Valby: 717
Vesterbro/Kgs. Enghave: 710
Amager Vest: 613
Amager Øst: 651
Indre By: 685
Østerbro: 720
Nørrebro: 843
Bispebjerg: 844