Annonce
Debat

Her er den bedste løsning til Toftegårds Plads: Etablér boliger, sælg Rytterskolen og find penge til den gode løsning

Toftegårds Plads. Foto: Jens Meiniche Mouvielle
Der er mange planer for Toftegårds Plads, som med sin placering kan binde Valby sammen. Her er René Bredals bud på, hvordan man bedst muligt løser områdets potentiale.
Annonce

Etabler boliger på Toftegårds Plads, sælg Rytterskolen – og få råd til den gode løsning for det nye bibliotek.

Efter mange års diskussion nærmer vi os omsider en endelig beslutning om Toftegårds Plads. Jeg glæder mig som lokal Valbyborger over, at vi endelig kan få en god benyttelse af Toftegårds Plads – som beliggenheden fortjener.

Der blev afsat 80 mio. kr. til at anlægge Valby Bibliotek på Toftegårds Plads på Budget ’19. Schønherr arkitekter har lavet forslag til en helhedsplan for pladsen, kaldet ‘Bølgen’, hvor der indgår tre varianter af en biblioteksbygning: A, B og C.

Annonce

Sådan finansieres det nye bibliotek

Den lidt skrabede model (Variant A) kan finansieres med de penge, der er afsat på Budget ’19. Der mangler ca. 26 mio. kr. for etableringen af den bedre variant B. Ud over det, mangler der åbenbart penge til finansiering af selve pladsen.

Lad os sikre at vi etablerer den bedst mulige løsning, som er minimum variant B eller variant C. Som det ser ud lige nu, er der ikke penge nok til den bedste af de forelagte modeller for pladsen. Det mener jeg, vi skal have løst.


Tillad opførelse af private ungdomsboliger, som der er voldsom mangel på i København. Salget af disse bør rigeligt kunne give den manglende delfinansiering, så vi kan få den bedste af de foreslåede løsninger samtidig med at vi bidrager til løsningen af manglen på ungdomsboliger.

René Bredal, Valbykandidat for Venstre til kommunalvalget i 2021.


Som Venstremand ved jeg, at pengene ikke hænger på træerne, og det er derfor oplagt at overveje privat finansiering. Kig på projektet igen.

Tillad opførelse af private ungdomsboliger, som der er voldsom mangel på i København. Salget af disse bør rigeligt kunne give den manglende delfinansiering, så vi kan få den bedste af de foreslåede løsninger samtidig med, at vi bidrager til løsningen af manglen på ungdomsboliger.

Annonce

Sælg Rytterskolen

Lad os også indtænke salg af den nuværende biblioteksbygning på Annexstræde - Rytterskolen - i processen. Jeg er overbevist om, at mange kan se en god forretningsmulighed i Rytterskolen.

Valby mangler i høj grad en musikscene og ikke mindst tilhørende øvelokaler, som Rytterskolen kunne egne sig glimrende til. Det vil være fantastisk at have et sådant sted, så det også kan anvendes af andre kunstnere som Kaspar, der længe har søgt et sted til Stand-up, og som han endelig er lykkedes med at få plads til i Kraftwerket (tillykke med dét).

Ja, personligt kunne jeg godt tænke mig, at Rytterskolen, ud over musik og tilhørende scene, kunne huse f.eks. Valby Lokalhistoriske Arkiv, måske et galleri og lignende aktiviteter. Gerne det hele, hvis der er tilstrækkeligt plads.

Alternativet er at sælge Rytterskolen uden restriktioner, så det private initiativ kan udvikle og finde god anvendelse for denne smukke bygning, som i min optik er et glimrende eksempel på den særlige Valby-stemning, der er i området, en stemning vi skal bibeholde.

Det er mit bud på, at Valby endelig får den bedst mulige løsning på Toftegårds Plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Miljø

53 nye elbusser på vej

Valby

Ældre herrer i nye fodboldstøvler

Venskab

Efter 18 år på herberg fik Ole hjælp til ensomheden med en netværksven: Hvis han ikke hører fra mig, skal han sgu nok ringe

Annonce