Annonce
Debat

Hvorfor bruge byens begrænsede plads på biler der står stille?

Astrid Aller, SF, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune. Foto: Steen Brogaard
Annonce

Jeg har i Valbyliv kunnet læse Cecilia Lonning-Skovgaards holdning til udeservering. Det er skønt, at borgmesteren kan se de erhvervsmæssige fordele i at give mindre plads til bilerne og mere til udeservering. Derfor undrer det mig, at hun er så kritisk overfor at gøre det permanent.

Det er korrekt, at nogle københavnere har brug for biler. Men når droneoverflyvninger viser, at 25 % af bilerne på Vesterbro og Østerbro står stille mandag til fredag, så understreger det da, at der i hvert fald er færre københavnere, der har brug for biler for at kunne få deres hverdag til at hænge sammen, end der er københavnere der har biler.


Hvis de københavnere, der ikke bruger en bil i hverdagen, gik over til; eksempelvis delebiler, så vil det jo samtidig skabe mere plads på vejene til de mennesker, der rent faktisk har behovet for en bil

Astrid Aller, SF


Netop derfor giver det mening at bruge pladsen på eksempelvis grønne områder eller udeservering. Noget som også kunne anvendes af langt flere mennesker, end hvis pladsen bliver brugt på en bil - der alligevel i mange tilfælde står stille.

Hvis de københavnere, der ikke bruger en bil i hverdagen, gik over til; eksempelvis delebiler, så vil det jo samtidig skabe mere plads på vejene til de mennesker, der rent faktisk har behovet for en bil. Derfor går vi i SF ind for at lukke nogle gader for parkering og biltrafik og gøre dem grønne i stedet.

Vi går ind for at der skal være en delebil i hver gade i brokvartererne, og for at transport internt i byen i bil skal være så relativt besværligt, at man får incitament til at vælge andre transportformer, hvis man kan.

Da borgmesteren nu godt kan se pointen i at udnytte pladsen i sommermånederne til udeservering, kunne man måske ønske sig, at vi kunne gøre som de har gjort i Stockholm.

Eksemplet fra Stockholm går ud på, at lave sommergader rundt om i byen, ved at man om sommeren fjerner parkering og laver udeliv i stedet, fordi der alligevel er færre biler i byen fordi folk tager på ferie.

København har begrænset plads, så vi må bruge den med omtanke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Miljø

53 nye elbusser på vej

Valby

Ældre herrer i nye fodboldstøvler

Venskab

Efter 18 år på herberg fik Ole hjælp til ensomheden med en netværksven: Hvis han ikke hører fra mig, skal han sgu nok ringe

Annonce