Annonce
Byliv

Midlertidig ungdomslandsby kommer til Valby: Skal hjælpe med at huse sværmen af studerende

Fungerende overborgmester Lars Weiss (S) vil etablere en midlertidig ungdomslandsby i Valby. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Hvert år før studiestart kommer ca. 15.000 nye studerende til København – samtidig. Det giver pres på boligmarkedet, og en af løsningerne på dette kommer til at ligge i Valby.

45 ungdomsboliger i form af beboelsesvogne med fire unge i hver vogn bliver en af løsningerne på sommerens tilgang af studerende, der hvert år sværmer til København for at begynde på deres uddannelse.

Projektet hedder Startup Housing og er indført af Københavns Kommune for at imødekomme den boligmangel blandt studerende, der opstår hvert år opstår, når 15.000 studerende kommer til Hovedstaden.

De ca. 45 beboelsesvogne kommer til at stå ved Gl. Ellebjerg station i Valby. Vognene vil stå klar fra august måned og tre måneder frem. Herefter er det forventningen, at de studerende har fundet en mere permanent bolig og vognene vil blive fjernet igen.

- Vi ved, at boligsituationen har stor indflydelse på, om man kommer godt i gang med sit studie og om man kan falde til socialt. Og selvom der ikke er tale om en permanent bolig, så skal de studerende ikke frygte, at de ikke har et sted at overnatte. Det vil give dem lidt ro til at falde til i en ny by og i et nyt studie, og i sidste ende finde et mere varigt sted at bo, udtaler overborgmester Lars Weiss.

Annonce

Skridt mod målet om studievenlig by

Huslejen i de nye beboelsesvogne ventes at blive 700 kroner om ugen, og op til fire studerende skal deles om en beboelsesvogn med køkken og bad. Der vil altså være op til 180 pladser.

- Vi vil være en studievenlig by for alle – uanset hvor i landet du kommer fra og om du har familie og netværk i København. Derfor skal det ikke være spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan få tag over hovedet, der afholder studerende fra andre landsdele i at søge mod København, siger Lars Weiss.


Vi vil være en studievenlig by for alle – uanset hvor i landet du kommer fra og om du har familie og netværk i København. Derfor skal det ikke være spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan få tag over hovedet.

Lars Weiss


Danske Studerendes Fællesråd hilser de nye akutboliger velkomne:

- I Danske Studerendes Fællesråd er vi glade for, at Københavns Kommune giver muligheden for brug af midlertidige studieboligpladser i forbindelse med studiestarten. Vi må ikke glemme, at der fortsat er stort behov for flere permanente, betalelige studieboliger, men de nye midlertidige boliger kan være vigtige i forbindelse med at afhjælpe det store flaskehalsproblem med studieboliger ved studiestarten, siger forperson Mike Gudbergsen.

Det vil koste ca. en million kroner at etablere de midlertidige akutboliger. Hvis 80 procent af pladserne i beboelsesvognene er optaget, vil projektet økonomisk kunne hvile i sig selv.

2021 bliver første år med akutboligerne. Herefter evalueres sæsonen og behovet for akutboliger fremover.

Fakta om beboelsesvognene

- Vognene er på 18 kvm2 og vil indeholde fire værelser og fælles toilet, bad og et lille køkken.

- Projektet er muligt, fordi kommunerne, som følge af ny lovgivning, har fået hjemmel til at stille midlertidige boliger til rådighed for uddannelsessøgende i tre måneder ved studiestart. Kommuner må ellers som udgangspunkt ikke bygge boliger.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Aflåst cykelparkering tilbage på stationen

Byliv

100 tons frådende forhistorie flytter ind i Zoo

Byliv

Natur-organisation raser over nyt anlæg: Vi har en unik mulighed for at få en park til Valby

Annonce