Annonce
Sport

Nedlukning banede vejen for kreative idéer: - Det er en helt anden dreng, vi får hjem

Valby IF-Gymnastik har fundet en løsning, der imødekommer coronarestriktionerne, hvor børn og unge kan træne sammen udendørs. Foto: Thomas Howalt Andersen
Selvom coronatiden har budt på massevis af nedlukninger og forhindringer, så har tiden, med et mere positivt blik, banet vejen for nytænkning og kreative løsninger. Det beviser Valby IF-Gymnastik med 'Silent Fitness', hvor børn og unge på coronavenlig vis kan deltage i udendørs træning og være en del af et fællesskab.

Måske har du i løbet af den seneste tid bemærket, at glade børn og unge har hoppet, løbet og sprunget rundt på Porcelænstorvet foran Prøvehallen i Valby.

Synet af de glade børn og unge afspejler et større initiativ fra Valby IF-Gymnastik, der er blevet en realitet som følge af de nuværende coronarestriktioner, hvor indendørs idræt fortsat er lukket ned.

Og selvom det stadig er småkoldt udenfor, så bliver deltagerne på ingen måde generet - de er bare lykkelige for, at de igen kan være en del af et aktivt fællesskab.

Annonce

Valby-borgere bliver ikke generet

Alle gymnasterne har høretelefoner på under træningen, hvor de selv har mulighed for at styre volumen. De sidder godt fast, så der er plads til at stå på hænder med mere. Instruktørerne kan således tale direkte til gymnasterne via en mikrofon.


Vi har ikke set vores 12-årige dreng over de seneste måneder være så glad, som når han nu kommer hjem fra gymnastik

Marie Nielsen


Træningen, der hører under konceptet 'Silent Fitness', foregår altså i al stilhed, hvorfor borgerne i Valby ikke bliver generet.

- Som en idrætsforening, der hovedsageligt træner indendørs, er vi med de nuværende restriktioner hensat til at anvende offentlige pladser i byrummet som træningssteder. Så vi kontaktede Silent Fit for at lave et samarbejde omkring brug af konceptet 'Silent Fitness', så vi kunne træne gymnastik med højt og god musik, som vi plejer og tilmed overholde restriktioner om to meters afstand, understreger Tina Krogh, instruktør og idrætskonsulent, i en pressemeddelelse.

Tina Krogh fortæller desuden, at der arbejdes på en løsning, hvor gymnastikforeningen kan få de nødvendige redskaber med udendørs, så snart vejret bliver varmere. De fleste hold i Valby IF er nemlig springhold, hvor gymnasterne normalvis springer på diverse redskaber.

Annonce

Skaber enorm glæde

Det er ikke kun gymnasterne, der er enormt glade for at komme tilbage til fællesskabet - forældrene kan ligeledes mærke en betydelig forskel, når de får deres barn hjem igen.

'Silent Fitness' gør både gymnasterne og forældrene glade. Foto: Thomas Howalt Andersen

- Vi har ikke set vores 12-årige dreng over de seneste måneder være så glad, som når han nu kommer hjem fra gymnastik. Det er en helt anden dreng, vi får hjem. Nu kender vi ham igen, lyder det fra forælderen Marie Nielsen.

Valby IF's instruktører har i løbet af nedlukningen forsøgt at skabe glæde hjemme i stuerne ved at tilbyde online træning, hjemmetræning, ude-aktiviteter i byrummet og meget mere. Idéen med høretelefonerne fra Silent Fit har dog tilvejebragt en helt unik mulighed for at få børn og unge tilbage til foreningslivet og fællesskabet. Noget, som børn og unge i den grad hungrer efter i denne tid.

_

Annonce
Annonce
Alarm112

Ung kvinde voldtaget nær S-togsstation i København

Annonce
Annonce
Alarm112

To år efter farligt knivstik mod teenager venter sag på retten

Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Lokal skole har fået nyt udstyr: Inviterer alle på eventyr uden for åbningstid

Alarm112

Dommer fængsler mand for at skubbe kvinde ud foran tog

Alarm112

Tog måtte nødbremse for kvinde skubbet ned på skinnerne

Alarm112

Fire mænd er fængslet efter knivstikkerier i København

Alarm112

Motorcyklist afgået ved døden efter ulykke i København

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Annonce