Annonce
Valby

Nyt tiltag skal sikre skoleveje for cyklende og gående

Annonce

I dag kører cyklister og biler i begge retninger på de smalle villaveje nord for Lykkebo Skole, men der er ikke meget plads, og derfor kan der opstå farlige situationer for cyklende og for gående. Men fremover vil der være færre udfordringer omkring Lykkebo Skole, når der afleveres børn om morgenen. Teknik- og Miljøforvaltningen har nemlig besluttet at forbedre forholdene for de bløde trafikanter ved et indkørselsforbud for biltrafikken i morgenmyldretiden. Dermed skabes der en mere sikker trafik til gavn for skolebørnene i området.

Beslutningen er truffet efter dialog med skole og forældre om trafiksikkerheden og har været i høring i det berørte boligområde.

Indkørselsforbud gælder for motorkøretøjer på disse strækninger:

•Vigerslevstræde fra Langagervej

•Skyggelundsvej fra Højsagervej

•Højsagervej mod Vigerslevvej ved Vigerslevstræde, Skyggelundsvej og Højbovej

Resten af døgnets timer vil det være muligt af benytte alle vejene i begge retninger, som før.

Der vil blive sat skilte op med ’indkørsel forbudt fra 7.30-8.30’ i begyndelsen af juni.

De første par dage med indkørselsforbud vil politiet være til stede og huske folk på den nye regel. Der er forståelse for, at folk lige skal vende sig til det nye tiltag, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Valby

En Netto fra en anden verden

Annonce