Annonce
Debat

Politikerne blæser højt og flot på deres løfter: Nu vil de ødelægge gamle Valbys sidste grønne plet

Det grønne område i gamle Valby, der skal fjernes for at gøre plads til en 3. daginstitution. Foto: privat
Annonce

Det grønne område mellem institutionerne Arken og Nabohuset har været genstand for stor debat, da det grønne område skal vige pladsen for en tredje daginstitution. Det har Klaus Briehel Høm skrevet følgende debatindlæg om:

Så sent som i 2019 besluttede Borgerrepræsentationen i København en vision for de grønne områder. I den står der bl.a, at der er:
- En vision om, at københavnerne i alle bydele – både eksisterende og nye – skal have let adgang til grønne områder, som er attraktive at bruge.

Året efter blev der udgivet en bydelsplan for Valby 2017-2020. I den står der, at ‘Borgerinddragelse er bærende i arbejdet for at gøre København til en endnu skønnere by for alle Københavnere’ og der står der tilmed:

- Vi vil bevare Valbys villaområder grønne.

Hvor visionært! Borgerinddragelse som det bærende, let adgang til grønne områder, bevarelse af grønne arealer… ikke et øje er tørt.

Og realiteten er da også, at Københavns Borgerrepræsentation da blæser højt og flot på deres egne visioner, og nu agter at vedtage en ny lokalplan for Valby, hvor det eneste tilbageværende grønne areal i gamle Valbys villakvarter sløjfes, så der kan bygges den tredje daginstitution på samme lille område.

Det klinger således ærlig talt mere end hult, når Borgerrepræsentationen sidder borgernes, såvel som lokaludvalgets entydige mening overhørig, og når den eneste væsentligste begrundelse er, at man, ved at etablere (endnu) en børneinstitution på et meget lille areal, kan opnå stordriftsfordele i Børne- og Ungeforvaltningen.


Realiteten er da også, at Københavns Borgerrepræsentation da blæser højt og flot på deres egne visioner, og nu agter at vedtage en ny lokalplan for Valby, hvor det eneste tilbageværende grønne areal i gamle Valbys villakvarter sløjfes.

Klaus Brieghel Høm


Hvad er pointen med lokaludvalg, når Borgerrepræsentationen alligevel sidder lokaludvalgenes holdninger overhørig? Og hvad er meningen med høringer af lokalplaner, når de borgere, det handler om, alligevel ikke får indflydelse på forvaltningernes forslag?

Der ER andre muligheder for placeringen af endnu en institution i Valby, selvfølgeligt er der det. Hvad ville forvaltningen have foreslået, dersom man fra starten havde holdt fast i sine løfter om bevarelse af de grønne områder i Valby?

Men I kan nå det endnu Borgerrepræsentanter, med Socialdemokraterne og Enhedslisten i spidsen, I kan stemme nej til den foreslåede lokalplan og vise at I står ved jeres løfter om borgerinddragelse og visioner om et grønt Valby. Eller er visionerne bare noget vi leger?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce