Annonce
Byliv

Russell faldt pladask for Valby: Nu åbner han sin drømmebutik i bydelens hjerte

Russell Schaper-Kotter slår i uge 48 dørene op til sin nye butik, der bliver den første af sin art i Valby. Foto: Jens Mouvielle
Canadiske Russell Schaper-Kotter har fået et af sine store ønsker opfyldt. Efter at have forsøgt at åbne sin egen vinbutik i Valby siden marts er det endelig lykkes, og så endda på en af bydelens bedste placeringer.
Annonce

- Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå, at det lykkedes os at få fat i det her, smiler Russell Schaper-Kotter og breder armene ud.

Han står midt i sin nye pop-up butik på Valby Langgade 52, hvor han fra uge 48 vil udfylde et hul i bydelens udbud.

Russell, der er uddannet sommelier med fine steder som Noma og Relæ på sit CV, forhandler udelukkende med naturvin i sin nye butik. Dermed bliver butikken Pulp Wine den første af sin art i Valby, men det har ikke været uden bump på vejen at nå hertil.

Oprindeligt skulle Valby nemlig være blevet beriget med Russells butik allerede i marts, men blandt andet grundet corona trak udlejeren tilbuddet på lokalet tilbage, og Russells drøm blev knust - men kun for en stund.

Annonce

Gå efter drømmen

Jeg faldt over det her lokale for kun et par dage siden. Jeg er ret utålmodig af natur, så jeg fandt straks frem til ejerne og kontaktede dem over LinkedIn. De var friske på min idé nærmest med det samme, og nu står vi så her. Det er helt fantastisk, smiler Russell Schaper-Kotter.

Grundet det noget overraskende gennembrud i drømmen om sin egen vinbutik med naturvin bruger Russell og hans kone Hjördis Ottosdottir de fleste af deres vågne timer med at sætte vinbutikken i stand.


For mig har det altid handlet om at skabe noget her i Valby. Når vi en dag bliver nødt til at flytte Pulp Wine, så finder vi også et sted her i byen at fortsætte. Det er den store drøm.

Russell Schaper-Kotter, indehaver af Pulp Wine


De åbner nemlig allerede mandag 23. november. Deres kontrakt i lokalet på Valby Langgade 52 strækker sig kun foreløbigt i tre måneder. Derefter er der mulighed for månedlige forlængelser, da ejerne på sigt har andre planer for bygningen.

- Det er selvfølgelig noget usikkert, men vi blev hurtige enige om, at jeg skulle gå efter drømmen, når muligheden bød sig. Vi håber selvfølgelig på, vi kan blive her længere end tre måneder, men selv om det ikke skulle være tilfældet, er det stadigvæk eventyret værd, siger Russell Schaper-Kotter.

Annonce

Altid Valby

Russell Schaper-Kotter og Hjördis Ottosdottir mødte hinanden i Vancouer, Canada, hvor Russell er født og opvokset. De fik hurtigt øjnene op for Danmark, da de har flere venner herfra, og da flere af de venner bor i Valby, blev det et naturligt valg for dem at slå sig ned her.

- Jeg flyttede til Valby for fem år siden, og jeg elsker det virkelig her. Her er det perfekte miks af lidt landlig stemning og grønne områder samtidig med, man er tæt på byen. Jeg kunne ikke forestille mig at bo et andet sted i København, siger Russell og fortsætter:

- På den måde har det for mig altid handlet om at skabe noget her i Valby. Når vi en dag bliver nødt til at flytte Pulp Wine, så finder vi også et sted her i byen at fortsætte. Det er den store drøm.

Pulp Wine har åbent alle hverdage fra 10-19, og man er mere end velkommen til at kigge forbi til en sludder om vin eller til en prøvesmagning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce