Annonce
Uddannelse

Skolesammenlægning og ny skole skal sikre bedre muligheder for unge i Valby

Her ses børn fra anden årgang på Kirsebærhavens Skole i forbindelse med et projekt med Margrethekirken. Foto: Henrik Dons Christensen
Borgerne i Valby kan se frem mod en ny skolestruktur, hvor Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole samles til én skole sammen med den kommende skole på Torveporten.
Annonce

Politikerne på Københavns Rådhus har med en ny budgetaftale sat penge af til det videre arbejde med at samle Lykkebo Skole, Kirsebærhavens Skole og den nye skole på Torveporten til én skole med fælles skoledistrikt og ledelse.

Et ambitiøst projekt, som overborgmester Frank Jensen (S) har høje forventninger til:

- Valby er inde i en rivende udvikling, og rigtig mange børnefamilier vælger at bo i den dejlige bydel. Den nye folkeskole skal være med til at give de ældste børn og unge i Valby de bedste rammer for de sidste år af skoletiden, både fagligt og socialt. Siden 2010 har vi investeret over 10 milliarder kroner i at bygge nye folkeskoler og renovere og udvide de eksisterende skoler – for folkeskolen skal være det naturlige førstevalg i København, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Med den nye skolestruktur bliver de to nuværende skoler i form af Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole basisafdelinger for eleverne i 0.-5. klasse. Når afdelingen på Torveporten efter planen står færdig i 2027, skal den være forbeholdt 6.-9. klasserne.

Annonce

Efterskolelignende stemning

De to afdelinger for de yngste elever indrettes til aldersgruppen. Det samme gør den nye afdeling på Torveporten, hvor fokus vil være stor fokus på bevægelse. Det fortæller børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).

- Måske kommer der parkour-bane i skolegården. Måske et område, hvor man kan stå på skateboard eller styrketræne. Omdrejningspunktet er bevægelse, som appellerer til teenagere. Vi ønsker at skabe et sprudlende ungemiljø i stil med det, der er på en efterskole, siger Jesper Christensen.

Der er med budgetaftalen lagt op til, at den nye udskolingsafdeling får en idrætshal med et par store trampoliner. Hallen bliver et samlingssted for alle sportsglade borgere. Den skal nemlig være åben for det lokale idrætsliv efter skoletid.

Det er desuden besluttet, at der skal arbejdes på at lave madskoler på de tre skoleafdelinger, så alle elever som et led i undervisningen er med til at kokkerere og lære om fødevarer samtidig med, at madskolen fungerer som kantine med sund mad til alle elever.

Fakta om den nye skolestruktur

- Den nye struktur forventes at træde i kraft i skoleåret 2022/23.
- Ombygningen af Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole forventes at være færdig i 2029.
- De to indskolingsafdelinger vil ligge i hver sin del af distriktet, så de yngre elevers skolevej bliver kortest.
- Der er i budgetaftalen for 2021 givet en såkaldt planlægningsbevilling til den nye skolestruktur. Bevillingen giver bl.a. penge til udarbejdelsen af en analyse for at skabe en sikker skolevej.

Annonce
Annonce
Bolig

Nedrivning på Smedestræde er næsten færdig

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Miljø

53 nye elbusser på vej

Valby

Ældre herrer i nye fodboldstøvler

Annonce