Annonce
Valby

Undgår trafikeret vej: Cykelsti på vej til Kulbaneparken

Et flertal i Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat penge til at etablere en cykelsti gennem Kulbaneparken, så cyklisterne fremover kan undgå den trafikerede Kulbanevej. Arkivfoto: Benedicte Lorenzen
Annonce

For få år siden var området ved Kulbanevej blot en stor byggeplads. Heldigvis er arbejdet med motorvejen Ringstedbanen nu fortid, og derfor er den nye Kulbaneparken så småt undervejs. Nu kommer der så endnu en tilføjelse til kvarteret. Torsdag aften nikkede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget nemlig ja til at etablere en ny cykelsti gennem Kulbaneparken, så cyklister fremover kan færdes igennem parken og dermed undgå trafikken på Kulbanevej, der tidligere har været til stor debat.

Cykelstien skaber desuden en forbindelse mellem Vigerslev Allé Station, Grønttorvet og den nye cykel- og gangbro over Folehaven.

– Vi skal gøre det let og oplagt for københavnere og pendlere at vælge cyklen som det primære transportmiddel, og det gør vi blandt andet ved at skabe genveje og trygge forbindelser til dem. Samtidig får flere øjnene op for Kulbaneparken og dens kvaliteter, og dermed får vi også skabt et levende byrum i et af vores udsatte byområder. Det kan vi kun være glade for, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Teknik- og Miljøudvalget har desuden besluttet at etablere et krydsningspunkt over Vigerslevvej for at skabe en forbindelse til cykelbroen over Folehaven. Udover en cykelsti, som der er afsat 9,5 millioner kroner til, får Kulbaneparken også en kunstgræsbane, en bemandet legeplads, stier, beplantning og skybrudsbassin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce