Annonce
112

Video går viralt: Politiet i voldsom anholdelse af ung handicappet mand

Politiets anholdelse af den unge mand. Her har en af betjentene et knæ i ryggen på vedkommende. Foto: Nok er nok - stop fremmedfjendsk retorik
En video er gået viralt på de sociale medier. Her vises en anholdelse af en ung, handicappet mand, som lægges ned på asfalten ud for Sjælør Station af to betjente.
Annonce

Søndag 30. august foretog politiet en anholdelse af en ung, handicappet mand, der støtter sig til et gangstativ.

Måden, hvorpå anholdelsen fandt sted, blev fanget på video og florerer nu på de sociale medier.

Afsenderen af videoen er Facebook-profilen: Nok er nok - stop fremmedfjendsk retorik.

Annonce

Viral video

På videoen kan man se en ung, handicappet mand, der er i diskussion med flere betjente, mens han støtter sig til et gangstativ.

Diskussionen eskalerer, da den unge mand sparker ud efter en af betjentene. Det resulterer I, at betjentene resolut tager fat i ham og tvinger ham ned på jorden, hvor han ligger på maven viklet ind i sit gangstativ.

Herefter placerer den ene af betjentene et knæ i ryggen på den unge mand.


Alle de der mener, at politiet bare 'gør deres arbejde' eller at 'det ser da ikke så brutalt ud'... Er det virkelig svært at se, at manden står med gangstativ? Er vi virkelig kommet så langt, at vi ingen fornemmelse for empati ejer længere?

Facebook-profilen: Nok er nok - stop fremmedfjendsk retorik


Videoen har i skrivende stund knap 1.000 interaktioner og 800 kommentarer, hvoraf de fleste er forargede over politiets ageren i sagen.

Med til videoen hører en kommentar fra Facebook-profilen 'Nok er nok - stop fremmedfjendsk retorik'. Den lyder:

- Alle de der mener, at politiet bare 'gør deres arbejde' eller at 'det ser da ikke så brutalt ud'... Er det virkelig svært at se, at manden står med gangstativ? Er vi virkelig kommet så langt, at vi ingen fornemmelse for empati ejer længere?

Billede af anholdelsen. Foto: Facebook-profilen 'Nok er nok - stop fremmedfjendsk retorik'

- Det her er ikke et 'os mod dem'! Det er en handicappet mand, der bliver smadret af politiet. Ja smadret! Han er handicappet, det ikke fordi han kan klare det samme, som andre kan. Så nej! Gu skal politiet da ej behandle ham som hvilken som helst anden borger, lyder det videre i profilens kommentar.

Avisen har været i kontakt med folkene bag profilen, som ikke har yderligere kommentarer til videoen end det, der er vedhæftet det oprindelige opslag.

Annonce

Politiets forklaring

Københavns Politi forklarer, at de søndag 30. august blev kaldt ud til en episode, hvor pågældende var mistænkt for et strafbart forhold.

- Ved henvendelse sparkede han ud efter patruljen, truede dem på livet samt råbte ukvemsord ad dem. Pågældende blev derfor anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og fornærmelig tiltale, lyder det fra politiet.

Flere i kommentarsporet appellerer til, at politiet bør udvise ekstra hensyn, da der er tale om en handicappet ung mand, mens andre mener, at politiet gør deres arbejde og bør agere på, at der bliver sparket ud

Københavns Politi ønsker ikke at gå nærmere ind i den del af forløbet, der bliver vist i videoklippet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Valby

Ældre herrer i nye fodboldstøvler

Venskab

Efter 18 år på herberg fik Ole hjælp til ensomheden med en netværksven: Hvis han ikke hører fra mig, skal han sgu nok ringe

Annonce