Annonce
Byliv

Zoran bad udlejer om hjælp kort før hans drøm brast: De ville intet gøre, fordi min beliggenhed er for god

Coffee Empire vil blive savnet efter, Zoran blev opsagt af Spinderiets ejere. Foto: Jens Mouvielle
Da Zoran Stojceski bad Spinderiets ejere om hjælp, afviste de ham. Det kunne kun lade sig gøre, hvis han byttede sin attraktive placering ud med et lejemål, de har haft svært ved at afsætte.

Som ValbyLIV tidligere har fortalt, blev Zoran Stojceski opsagt, da han betalte sin husleje i Coffee Empire ni dage for sent i marts. Årsagen til det, er at hans kompensation for at være tvunget lukket ned af staten blev udbetalt til ham forskudt af tidspunktet for hans husleje, noget der er forekommet flere gange.

Derfor bad Zoran 18. februar udlejer om hjælp i forhold til at nedsætte eller helt annullere huslejen indtil der igen blev åbnet op, og hans kunder kunne komme tilbage.

- Jeg fik at vide, at så længe jeg har centerets bedste beliggenhed, så var de ikke villige til at hjælpe mig overhovedet. Hvis jeg derimod skiftede til lokale 101, som de selv fortalte, at de har haft svært ved at få udlejet, så ville de gerne hjælpe mig, siger Zoran Stojceski og fortsætter:

Annonce

- Jeg blev helt stille. Jeg har ikke gode forudsætninger for at drive en café i det andet lejemål, og det ved de jo også godt. Jeg føler, de har forsøgt at tvinge mig væk fra lejemålet, og da de fik chancen, slog de til.

Modsvar fra ejerne

Jakob Møller, Commercial Director i Dades, der ejer Spinderiet, har tidligere fortalt, at de ikke ønsker at kommentere på forhold mellem lejer og udlejer af hensyn til fortrolige oplysninger.

Derfor holder han fast i sit tidligere svar, da ValbyLIV spørger ham om, hvorfor deres muligheder for at hjælpe Zoran Stojceski afhænger af, at han skifter lejemål, ligesom vi har spurgt ind til årsagen bag opsigelsen, da Zoran fastholder, at der ikke har været samarbejdsvanskeligheder før.


Jeg fik at vide, at så længe jeg har centerets bedste beliggenhed, så var de ikke villige til at hjælpe mig overhovedet. Hvis jeg derimod skiftede til lokale 101, som de selv fortalte, at de har haft svært ved at få udlejet, så ville de gerne hjælpe mig.

Zoran Stojceski


Jakob Møller henviser til sin tidligere udtalelse:

- Vi udtaler os af princip ikke i forhold mellem udlejer og lejer, da det er et internt anliggende. Den her opsigelse er ikke alene relateret til den nuværende situation. Sådan behandler vi ikke vores lejere, der ligger noget ud over det, men jeg kan ikke komme det nærmere af hensyn til vores fortrolighed med lejer.

Annonce

En presset branche

Nadeem Wasi, der er medlemschef i Horesta, brancheorganisation for bl.a. restaurationsbranchen, fortæller, at det er et stort problem, at kompensationen kommer forskudt i forhold til restaurationernes månedlige lejeomkostninger.

- Når vi spørger vores medlemmer, hører vi, at det er en stor udfordring, at de penge, man har krav på i form af kompensation, er forsinket, og det giver folk likviditetsproblemer. Derfor gør mange af vores medlemmer brug af at låne af familie og venner for ikke at miste deres lejemål, men på et tidspunkt slipper de midler jo også op. Derfor håber vi, at kreditorerne viser det her samfundssind, når man ved, der ikke generelt er problemer med misvedligeholdelse af aftalerne, siger Nadeem Wasi.

Zoran Stojceski har sagt farvel til Valby og hans café Coffee Empire, der var yderst populær i Valby. Foto: Jens Mouvielle

Nadeem Wasi fortæller desuden, at de i begyndelsen af nedlukningen så en stor forståelse for udlejerne, der viste samfundssind. I takt med at krisen har trukket ud, er udlejerne blevet mere presset.

- I begyndelsen så vi, at udlejere var gode til at vise samfundssind, men tingene er blevet værre i takt med, det har stået på så længe. Jeg kan ikke udtale mig specifikt på denne udlejer, men vi oplever, at udlejerne er presset og at visse udlejere ikke har samme overbærenhed som førhen i forhold til forsinkelser på udbetaling af husleje.

Annonce

Andre årsager

Da ValbyLIV første gang fortalte om opsigelsen af Zoran Stojceski, fortalte Commercial Director i Dades, Jakob Møller, at opsigelsen ikke alene skyldtes den for sent betalte husleje. Han ville dog ikke komme ind på, hvad de andre årsager var af hensyn til fortroligheden med lejer.

Det er Zoran Stojceski uforstående overfor.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor han siger sådan. Hvis jeg har gjort noget galt, vil jeg meget gerne høre det, så jeg kan sige undskyld. Men der har ikke været dialog om andre problemer, end at jeg har betalt huslejen for sent, siger han og fortsætter:

- Jeg er meget chokeret over, den måde sagen har udviklet sig. Jeg føler, de har forsøgt at presse mig ud af det her lokale. Da jeg fik besked på, at de kun ville hjælpe mig, hvis jeg flyttede, fik jeg et chok.

Zoran Stojceski fortæller, at han håber på, de kan sætte en streg over de uoverensstemmelser, der måtte være.

- Det ser sort ud for mit livsværk og for mine kunder. Jeg håber virkelig på, at vi kan sætte en streg over det her, og jeg på en eller anden måde kan fortsætte. Det er det, jeg drømmer om, siger Zoran Stojceski.

Lige nu er situationen den, at Zoran Stojceski har flyttet alt interiøret ud af Valby Torvegade 15, så lokalet nu står tomt. Zoran Stojceski har betalt husleje for resten af marts.

_

Annonce
Annonce
Alarm112

Ung kvinde voldtaget nær S-togsstation i København

Annonce
Annonce
Alarm112

To år efter farligt knivstik mod teenager venter sag på retten

Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Lokal skole har fået nyt udstyr: Inviterer alle på eventyr uden for åbningstid

Alarm112

Dommer fængsler mand for at skubbe kvinde ud foran tog

Alarm112

Tog måtte nødbremse for kvinde skubbet ned på skinnerne

Alarm112

Fire mænd er fængslet efter knivstikkerier i København

Alarm112

Motorcyklist afgået ved døden efter ulykke i København

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Annonce