Annonce
Jubilæum

40 år som bedemand: Det er forbundet med glæde at gøre noget for andre

Udover at være bedemand i Vanløse, er Steen Jørgensen også, sammen med sin datter, Mariette Jørgensen, indehaver af Sydkystens Begravelsesforretning i Greve. Foto. Privat

Steen Jørgensens Vanløse Begravelsesforretning kan fejre mandag første marts.

Det hele startede i 1981 i Vanløse, og første marts er der gået 40 år med mange bisættelser og begravelser – indenfor for rigtig mange trosretninger og over hele landet.

Da Steen startede i branchen, kendte alle bedemænd hinanden.

- Ja, det var jo bare at se på rustvognen, så vidste man hvem man vinkede til, siger  Steen og smiler.

- I dag er det jo lige før, at der er flere bedemænd, end der er dødsfald.

Det skyldes blandt andet, ifølge Steen Jørgensen, at hvem som helst kan åbne en begravelsesforretning. Og hvor som helst.


Jeg er til for at hjælpe, vejlede og være praktiker, kombineret med at give hjerterum og omsorg, er med til at skabe overblik og pusterum for de pårørende

Steen Jørgensen, Vanløse Bedemandsforretning


- Der er i mange år blevet efterlyst uddannelse og beskyttelse af erhvervet for at komme de mange kedelige oplevelser for de pårørende, - og ikke mindst for branchen, til livs, dog uden held, siger Steen Jørgensen, der tidligere har siddet med i hovedbestyrelsen for brancheforeningen Danske Bedemænd, blandt andet som næstformand og ligeledes i foreningens lokalforening, København/Nordsjælland.

Det er et typisk spørgsmål at stille en bedemand, om det ikke er trist altid at arbejde med døde og deres pårørende, der er kede af det og i sorg, til det spørgsmål svarer Steen.

- Det undrer mig ikke, at folk spørger sådan. Det er helt naturligt fordi, at vi forbinder døden med sorg. Jeg er til for at hjælpe, vejlede og være praktiker, kombineret med at give hjerterum og omsorg. Jeg skaber overblik og pusterum for de pårørende, så jeg kan hjælpe dem igennem en svær tid. Og det er der, mit fokus er: at gøre noget for andre. Det er ikke trist – det er en glæde.

Grundet Covid-19 fejres Steen Jørgensens jubilæum med de ansatte samt i privaten med nærmeste familie.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Erhverv

Kronen er sat på tvangsauktion: Gammel gæld har indhentet centret

Musik

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce