Annonce
Spørg redaktionen

81-årige Evelyn: Hvor ville jeg ønske, at der var et testcenter i Vanløse

 Foto: Mads Dalegaard
Selvom der bor over 40.000 indbyggere i Vanløse, er der, ifølge de ansvarlige parter, ingen planer om at oprette et. Vi har spurgt hvorfor.

- Jeg er oppe i årene, og jeg går ikke så godt. Og jeg går til frisøren en gang om ugen (når der ikke er corona, red), så jeg ville virkelig ønske, at der kom et testcenter i Vanløse.

Ordene kommer fra 81-årige Evelyn, der har kontaktet redaktionen.

Burde have et testcenter

- Det bliver hårdt at skulle gå Københavns tyndt for at få en test, når Danmark åbner igen. Og i og med, at der bor så mange her i Vanløse (41.000, red), burde det være rimeligt, at vi får et testcenter, siger Evelyn og foreslår Kronen eller Sundhedshuset som muligt lokation.

Foranlediget af Evelyns henvendelse har redaktionen kontaktet Region Hovedstaden, der står for testcentrene, og spurgt, om der er planer om at oprette et testcenter i Vanløse. Specielt set i lyset af, at man snart skal påvise en negativ test, hvis man for eksempel, som i Evelyns tilfælde, skal til frisøren.

Region Hovedstaden svarer i en mail.

- Hele teststrategien i regionen er tegnet sådan, at der er syv store PCR-teststeder med stor kapacitet og lange åbningstider. Og de store testcentre er suppleret med mindre satellitter i form af både PCR-test og hurtigtest, skriver Region Hovedstaden der pointerer, at der minimum er to testmuligheder i alle regionens kommuner. Mailen fortsætter.

- Hvor stederne placeres, aftales altid i samarbejde med kommunen, som udpeger stederne. Den nationale teststrategi går ud på, at have et fintmasket net, så der er under 20 kilometer til nærmeste teststed.


I og med, at der bor over 40.000 indbyggere i Vanløse, tænker jeg at det kunne vær en ide, specielt når vi skal til at skulle fremvise en negativ test for at kunne benytte bydelens tilbud.

Bent Christensen


Ligesom Evelyn, mener formand for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen, også at der burde være et testcenter i Vanløse. Og han har et konkret forslag til, hvor det kunne være.

- I og med, at der bor over 40.000 indbyggere i Vanløse, tænker jeg at det kunne vær en ide, specielt når vi skal til at skulle fremvise en negativ test for at kunne benytte bydelens tilbud, siger han og slår fast, at der var run på, da der var et pop-up testcenter på Ålekistevej.

Hvor tænker du et testcenter kunne være?

- Vi har jo KulturStationen, som er lukket på grund af corona, hvor der er to store lokaler med plads til 150 mennesker, så det ville da være oplagt at benytte. Specielt fordi der er døre, vinduer og mulighed for at gå ud terrassen, hvilket giver god mulighed for udluftning

Ifølge sundheds- og omsorgsforvaltningen, som er den forvaltning, der beslutter hvor testcentrene skal være, er der dog ikke planer om et testcenter i Vanløse.

De skriver i en mail.

- I Københavns Kommune har vi samarbejdet med Region H om placering af faste testcentre. Der er pt. tre PCR-testcentre (Torveporten, Vingelodden, Sundholmsvej). Derudover er der hurtigtest-steder som Bella Center, Tietgensgade, Fælledparken og Birkedommervej. Dækningen skal ses regionalt. Og der er også mulighed for tests på Frederiksberg og i Rødovre, som er relativt tæt på Vanløse, skriver forvaltningen. Mailen fortsætter.

- Alle borgere kan frit bestille tid på alle testcentre, og hurtigttest-stederne er uden tidsbestilling. Københavns Kommune presser fortsat på for flere testcentre. Men det er også vigtigt at sige, at de eksisterende testcentres kapacitet ikke bliver brugt op pt, skriver kommunen og konkluderer, at kommunen ikke længere har mulighed for at etablere pop-up teststeder sammen med Region Hovedstaden.

- Men da det var en mulighed, har der blandt andet været et på Ålekistevej i Vanløse, skriver forvaltningen, der påpeger at det er en national beslutning at flytte kapaciteten for at oprette flere permanente teststeder andre steder i regionen.

Se listen på nærmeste testcenter på https://www.kk.dk/coronatest

Annonce

Mest læste

Annonce
Klima

Vild have på Jyllingevej udvalgt blandt 1500 haver i Danmark

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Klima

Biolog: Skarven er en gevinst for Damhussøen

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce