Annonce
Low-Fi koncert

Aggerbæk & Jepsen lagde en have i Vanløse ned med gåsehud, grin og mundtrombone

Aggerbæk & Jepsen lagde en have i Vanløse ned med gåsehud, grin og mundtrombone. -Foto. Chili Djurhuus
Det var ikke Simon & Garfunkel, der spillede Low-Fi koncert på en hemmelig adresse i Vanløse. Det var bedre, og VanløseLIV sad på første række.
Annonce

Det kan ikke være mere perfekt. Der er masser af håndsprit, og solen skinner til den udsolgte  Low-Fi koncert i en hemmelig have i Vanløse. På den fine og ikke for store terrasse der fungerer som en, tæt på perfekt, scene sidder Aggerbæk & Jepsen. To mænd, Benjamin Aggerbæk og Jens Jepsen, der siden 2006, sammen og hver for sig, har krydret pop -og jazzscenerne i Danmark og udlandet med deres musik. En musikalsk erfaring, der fra først anslag på guitaren, slår igennem.

Aggerbæk & Jepsen. Et makkerpar. Tankerne fører en hen på duoer såsom Simon & Garfunkel eller Lennon & McCartney, og det kræver ikke et særligt godt musikalsk øre for at fornemme, at de her er to herrer, selvom de spiller hvert deres repertoire, passer godt ind i musiker-parformen, fordi de komplimenterer hinanden og deres musik så fandens godt.

Der var masser af håndsprit, og solen skinnede til den udsolgte Low-Fi koncert, hvor Aggerbæk & Jepsen lagde en have i Vanløse ned med gåsehud, grin og mundtrombone. -Foto. Chili Djurhuus

Vi har her at gøre med musikere der kan deres shit, solen den skinner, og alt det de har lovet i deres pressemeddelelse springer frem som en rose der åbner sig for solen en tidlig morgen.

Annonce

Improviserede vokal- og guitararrangementer

Allerede i første nummer skaber Aggerbæk & Jepsen en bro mellem jazz, folk og pop, hvor deres improviserede vokal- og guitararrangementer får lov til at fylde, så det er en sand fryd for dem der savner soloer i nutidens rock - og popmusik, og som ikke går til jazz koncerter af den ene eller anden grund.

Og her må man ikke forglemme Benjamin Aggerbæks mundtrombone. Når du hører mundtrombonen første gang, smiler du måske lidt. Smilet bliver dog hurtigt erstattet af en fascination over, at noget så simpelt som to læber og lidt luft kan skabe en lyd, der kan gøre en trombonist eller to arbejdsløse.


Deres samvær bærer præg af, at de kender hinanden godt menneskeligt og musikalsk. Der flyver små jokes henover scenen og der er anekdoter til alle sangene. Jokes og sange der tryllebinder publikum. Ingen taler. Alle lytter. Og de lytter intenst, og så bliver der grinet og sunget.


Aggerbæks stil er jazz-popsange krydret med en lækker omgang jazz-relaterede akkordrundgange og soloer. Ikke at forglemme soloerne. Jepsens tilgang er primært dansksproget pop toppet med lidt beat fra hans loopmaskine, også spiller han en formidabel jazz guitar, når Aggerbæks sange er i fokus.  De skiftes med at spille to numre hver. Faktisk er de så meget inde i hinandens musik, at de flere gange glemmer, hvis tur det er. Hvilket får et smil frem hos publikum - og dem selv.

Annonce

Snak, grin og gåsehud

Selvom VanløseLIVs skribent har hørt de to herrer før, hver for sig og er en garvet koncertgænger, blev det tydeligt, at de kan noget unikt sammen som duo. For at gå tilbage til deres pressemeddelelse står der, at man kan forvente snak, grin og at enkelte tilfælde af gåsehus ikke er udelukket.

Og rigtig nok, snak var der masser af. Aggerbæk & Jepsens samvær bærer præg af, at de kender hinanden godt både menneskeligt og musikalsk. Der flyver små jokes henover scenen mellem hvert nummer, og alle sangene har en anekdote, hvilket tryllebinder publikum. Ingen taler. Alle lytter. Og de lytter intenst. Og så bliver der grinet og sunget. I sangen, 'Vi vil have tiden tilbage', får Jens Jepsen endda publikum til at synge med.


Og så er vi ved den sidste ting, som de også lover: Gåsehuden. Og det er jo dét musik kan. Specielt hvis man som musiker, formår at skabe et rum, hvor lytteren bliver en del af sangen. Og det formåede Aggerbæk & Jepsen til perfektion.

Specielt sangen Be Together, Apart af Aggerbæk ramte undertegnede, også selvom Aggerbæk jokede med, at sangen er på en compilation bestående af bryllupssange. Og hvis der er noget den sang ikke er, så er det en bryllupssang, fordi den handler om den kærlighed, man nogle gange må give slip på, selvom den stadig lever et sted. Når man kigger rundt, er der indikationer på, at gåsehuden flere gange sætter sit præg hos publiklum, såsom en hånd der klemmer en andens hånd, øjne der kigger væk eller ned.

Lyt til Be Together, Apart her:


Hvis det er her standarden for Vanløses nye hemmelige musikscene, har den fået en stamgæst. Og det er VanløseLIV, også når redaktionen har fri. Så det bliver seks ud af seks stjerner herfra både til scenen og duoen.
Huskede jeg at skrive at publikum råbte ekstra nummer?

Lyt til Aggerbæk & Jepsen her: https://www.vieretband.dk/

Kort om Low-Fi konceptet

  • Low-Fi er bygget på princippet om at genindføre økonomisk retfærdighed i musikbranchen. Derfor er det også musikerne, der bestemmer, hvor mange koncerter der skal spilles, hvor meget billetterne vil koste, og de får ALTID den største del af indtægten fra billetsalget.
  • Hver Low-Fi koncert er skabt af en musiker, en vært og bringes til live af koncertgæsterne.
  • Værterne er dedikerede musikelskere, der tror på det intime koncertformat. De åbner deres hjem op, så andre kan møde hinanden og dele livemusik-oplevelsen i unikke og nærværende omgivelser.
  • Low-Fi hjælper musikere, værter og koncertgængere med at finde hinanden og sammen skabe unikke og nærværende musikoplevelser, som alle kan købe billet til.
  • Musikere kan få kontakt til værter, arrangere deres egne koncerter og dele deres musik.
  • Der er ikke noget Low-Fi uden dig, derfor er Low-Fi koncerter 100% community genereret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vanløse

Mød skønhedseksperter i Kronen

Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sang om Ålekistevej spilles på P5

Vanløse

DSB vedtager snart ny køreplan

Vanløse

Legestue åbner i Den Gamle Kaffebar

Annonce