Annonce
Vanløse

Biavler Mette Grønskov har sin egen bifarm på Slotsherrensvej

Bi-avler Mette Grønskov høster mellem 100 og 150 kilo honning på en sæson. - Foto. Chili Djurhuus
Mette Grønskov er biavler på fjerde år, og hun elsker det, også selvom hun af og til bliver stukket.
Annonce

- Når jeg går i bierne, hvilket vil sige, at jeg tager min bidragt på og tænder for min røgpuster, så ryger jeg und i et meditationsagtigt mode. Jeg kan ikke tage min mobil. det eneste jeg kan det er at være sammen med bierne, i mit lækre outfit. Jeg er der og ingen andre steder, siger biavler Mette Grønskov og griner.

Annonce

Stukket af biavl

Det var et opslag på Facebook, om at man kunne komme ud på en bigård, der gjorde, at Mette blev stukket af biavl, som hun med et smil på læben selv formulerer det.

- Da jeg kom hjem var det tydeligt for mig, at jeg skulle have bier, også gik jeg ellers i gang, fortæller Mette Grønskov.

Men det er ikke ligetil at blive biavler. Ifølge Mette Grønskov kræver det, at man sætter sig ind i hvad det vil sige at have bier, og heldigvis findes der kurser. Mette tog sit på Landbohøjskole.

Det er typisk hvepsene der stikker og sværmer omkring middagsbordet. Bierne de holder sig typisk for sig selv over ved blomsterne og bistanden. Vi har omkring 50.000 -og 80.000 bier i hvert stade,  og lige nu har vi to stader, men det ikke noget der generer os

Mette Grønskov, biavler

- Selvom det virker ligetil, er det faktisk ret nørdet at være biavler. Så hvis man skal have udbytte af sin biavl, er det en god ide at tage et kursus, forklarer Mette.

Annonce

Stikker igennem dragten

Selvom de fleste nok tror, inklusive VanløseLIVs lokaljournalist, at man er kan undgå biernes stik, hvis man har en bidragt på, skal man tro om igen. Da VanløseLIV var forbi, var det kun nogle få dage siden, Mette var blevet stukket seks gange.

- Jeg tabte en af trærammerne, og den landede lige ved mit ben. På rammen var der omkring 1000 bier, og de faldt af. Og så blev jeg stukket seks gange, fortæller Mette, og slår fast, at det er vigtigt, at man, når man omgås bier, har rolige bevægelser, også selvom man har bidragten på.

- Men altså hvis man bare lader være med at tage deres honning og deres blomster så gør de ingenting, siger Mette og pointerer, at mange forveksler bier med hvepse, og at der er en verden til forskel.

- Det er typisk hvepesene der stikker og sværmer omkring middagsbordet. Bierne, de holder sig typisk for sig selv over ved blomsterne og bistanden. Vi har omkring 50.000 -og 80.000 bier i hvert stade, og lige nu har vi to stader, men det ikke noget der generer os, siger hun og smiler.

Annonce

50 til 150 kilo på en sæson

Ifølge Mette Grønskov er det ikke en overskudsforretning at være biavler, og hun slår fast at man kun skal gå i gang hvis man synes det er sjovt og man ikke kan lade være.

- Selvom det er sjovt er det en omkostning. Glassene koster, staden koster, bierne, der lever maksimum fire uger, koster, også er der den tid du bruger, det er jo også penge, siger Mette, og fortæller at hun typisk bruger en hel dag npr hun høster honning.

- Men det er det hele værd. Der er ikke noget bedre end frisk honning, og det er nemt at komme af med. Folk elsker frisk honning. Vanløseborgerne er heldigvis gode til at købe lokalt, siger hun og fortæller at hun ved sidste i juni høst høstede 21 kilo, og at hun høster to tre gange om året.

Hvordan ved bierne at de bor hos dig, og ikke et andet sted?

- Selvom bierne har en lillebitte hjerne har de en rigtig god gps, som de sætter igang når de flyver fra deres stade, fortæller Mette Grønskov og forklarer, at bierne regner afstanden ud ved at flyve i otte-taller.

- Bien danser 38 ottetaller pr. minut, og biernes indre ur ved nøjagtigt, hvornår der er gået et minut. Bien flyver så rundt i otte-taller, 38 per minut, hvilket gør, at den kan finde hjem igen, fordi dens indre gps ved præcis, hvornår der er gået et minut alt efter hvor mange gange de har fløjet rundt i de her otte-taller. Derudver navigerer bierne i forhold til solen, og selvom den bevæger sig på himlen, siger Mette Grønskov afsluttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vanløse

Mød skønhedseksperter i Kronen

Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sang om Ålekistevej spilles på P5

Vanløse

DSB vedtager snart ny køreplan

Vanløse

Legestue åbner i Den Gamle Kaffebar

Annonce