Annonce
Erhverv

Bo stopper efter 47 år i Irma. - Jeg kommer til at savne kunderne

Bo Schwartzmann Irma. Foto. Chili Djurhuus
Annonce

Efter 47 år i Irma, hvor 13.5 af dem har været som butikschef i Irma på Godthåbsvej, takker butikschef, Bo Schwartzmann af 31.12.20

- Jeg har haft en fantastisk rejse i Irma. Jeg har været med helt tilbage fra, da vi havde den berømte Børge Olsen (direktør for Irma 1951-1979, red) og hele vejen frem, til hvor vi i 1993 var lige ved at lukke alle butikkerne ned.

Af sine 47 år i Irma har Bo Schwartzmann været butikschef i 33 år. Han startede i lære i 1973 (som næsten 18-årig) , i 1976 blev han førstemand (det man i dag kalder for souschef, red) hvorefter han blev butikschef.

Annonce

Masser af nærvær

Hvorfor er du blevet i Irma?

-Irma er en butik, hvor du kommer tæt på dine kunder, og det sætter jeg pris på. Igennem de 13 år her på Godthåbsvej, har jeg mødt så mange skønne kunder. Vi snakker og laver sjov. Det fede ved at være butikschef i sådan en størrelse butik som den her Irma, det er at der er så mange lokale kunder. Det giver nærvær, og det sætter jeg pris på.

Kan du komme med et eksempel?

- Det er svært at svare på. Man altså man taler ikke kun med sine kunder om hvor tomaterne er. Jeg har for eksempel haft en del kunder, som jeg hat talt fodbold med, og det er fantastisk, svarer Bo og fortsætter.

- Også har vi Flemming, som er blevet kåret som Danmarks sødeste kassedame. Flemming har et fantastisk tarv på kunderne. Flemming og de andre medarbejdere en andel i, at vi har så mange stabile kunder, siger Bo og smiler.

Han fortæller, at butikken sidste år fik prisen for at være den servicebutik i Irma-kæden der havde den bedste kundeservice.

- Og det er jeg virkelig stolt af. Jeg har nogle fantastiske medarbejdere, og de har alle en andel i det, siger Bo. Han smiler stort og fortsætter.

- Ja, det er faktisk et af de øjeblikke, hvor jeg har været meget stolt af at være butikschef i Irma. Det at komme op på en scene og så få sådan en anerkendelse til butikken og dens medarbejdere. Det kan ikke være bedre.

Hvad tager du med dig? Det er jo hele dit voksenliv, du har været ansat i Irma.

- Alle de gode og glade medarbejdere jeg har haft, det er noget af det, jeg er og altid vil være stolt af. Ja, faktisk så fik jeg forleden besøg af et par, der havde arbejdet for mig for omkring 20 år siden. De havde fundet mig på Facebook, også kom de ned og sagde hej med en flaske champagne, og vi fik en snak om gamle dage. Det er da helt fantastisk, siger Bo og smiler.

Hvad skal du så lave, når du går på pension?

- Mit job har været min hobby. En hobby, jeg har lagt min sjæl i, så jeg glæder mig til at begynde at fiske lidt mere, og så skal jeg finde golfudstyret frem oppe på loftet, siger Bo. Han griner og fortsætter.

- Derudover har jeg og min kone fem dejlige børnebørn, som vi glæder os til at tilbringe mere tid med. Det er jo nu, vi skal være sammen med dem. Pludselig har de ikke tid mere, siger han og smiler og fortæller, at de også glæder sig til at komme mere ud at rejse. Bo og hans kone (der også går på pension, red) har - i tilfælde af at corona-pandemien stopper - planer om at tage på en længere rejse til Canada.

Hvad kommer du til at savne?

- Jeg kommer til at savne atmosfæren i butikken. Alle kunderne. Den måde kunderne har været på. Kunderne på Godthåbsvej er meget medgørlige, også selv vi nogle gange har udsolgt. Dog så bliver det med en blød landing.

Blød landing?

- Ja jeg kommer til at arbejde 12-15 timer om ugen i forskellige Irmaer som butiksassistent, hvor jeg  skal fylde op, lave vinsmagning med mere. Men det er ikke for pengenes skyld. Jeg har fået at vide, at det er hårdt at stoppe, og at det derfor er vigtigt at have noget at komme ud og stå op til. Og så er det også rart at have lidt føling med, hvad sker der, siger Bo med et skævt smil og siger afsluttende.

- Det bliver godt. at komme ud og tale lidt med kollegaerne.

På grund af corona holder Bo ingen afskedsreception i Irma.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand sigtet for narkobesiddelse på Ålekistevej

Annonce