Annonce
Erhverv

Christian udlejer babytøj for at redde planeten

Christian Jensen og Rumina Todorova foran kasser fyldt med babytøj. Foto. Presse
Christian Ristorp Jensen og Rumina Todorova ved, at det kræver en holdningsændring blandt nybagte forældre. Men de er sikre på, at deres ide er verdens bedste.

I en lille lejlighed i Vanløse sidder Christian Ristorp Jensen og Rumina Todorova foran en masse kasser med babytøj. Tøj, som de lejer ud igennem deres nye firma Cheeme.

- Hvis det ikke havde været for karantænen (coronanedlukning, red) havde vi måske ikke haft tiden til at sætte os ned og finde på det her koncept, fortæller Christian, der læser cand. merc. på CBS. Rumina er færdiguddannet cand. merc.

Annonce

Verdens bedste ide

- Den manglende mulighed på at komme ud at købe tøj i fysiske butikker kickstartede ideen, svarer Christian Ristorp Jensen og griner, da vi spørger ham, hvor ideen til at leje babytøj ud kommer fra.

- Og vi tænker, at det er verdens bedste ide.

Hvorfor det?

- Fordi det er i tidens ånd at genbruge, også giver det ikke mening at bruge dyre domme på babytøj som bruges så få gange, som det jo gør, når ens baby er helt nyfødt, svarer Christian.

Hvad får man, hvis man lejer babytøj hos jer?

- Vi udlejer tøj i størrelse 56, 62 og 68, hvor børnene vokser hurtigst, men på sigt vil man kunne leje andre størrelser. Men vi skal jo starte et sted.


Hvis vi bare kan ændre en lille bitte smule, tror vi, at det på sigt, ændrer noget

Christian Ristorp Jensen, medejer af Cheeme.dk


Dem der har haft små børn, de ved at en nyfødt baby grisser lidt, for at sige det mildt. Skal man erstatte tøjet, hvis den bodystocking, man lejer, får pletter fra gylp eller afføring?

- Alt det der er normal slitage, såsom det du beskriver, er noget vi kalkulerer med. Det er en del af konceptet, og det betaler man også for i sit abonnement, svarer Christian og fortæller, at han primært sigter mod sit lokalområde, men at det i princippet er hele landet, siger han og slår fast, at de begge er dedikeret til bæredygtighedsdagsordenen.

Annonce

Vil gøre en forskel

- Vores ide bunder 100 % i at ville gøre en forskel. Og hvis vi bare kan ændre en lille bitte smule, tror vi, at det på sigt, ændrer noget, forklarer Christian der godt ved, at det kræver en holdningsændring i forhold til ikke at købe nyt - specielt når det drejer sig om babytøj.

Hvordan vil I komme det behov om at købe nyt tøj til livs, når man har en lille nyfødt?

Et Cheeme abonnement består af en boks 20 stykker af det mest essentielle babytøj, såsom lang- og kortærmede bodystockings, bukser, trøjer mm. Foto: Presse

- Det er netop et af de store usikkerhedsmomenter, der er drevet af den opfattelse af, hvad det vil sige at få børnetøj, og jeg kan godt forstå tankegangen, svarer Christian og pointerer, at det kræver en adfærdsændring.

- Babytøj er dyrt, det skal skiftes ofte, fordi babyer vokser hurtigt, og derfor skal der købes en masse, der bruges i en eller to måneder, og så skal man af med det igen. Vores koncept er derfor, at man kan leje alt det der er basis (20 stykker tøj, red), også kan man købe det, man har behov for til at style sin baby, forklarer Christian, og pointerer, at man på sigt vil kunne vælge hvilke stykker tøj man vil leje.

Fakta om babytøjindustrien

Babytøjindustrien står for 10 procent af verdens CO2udledning.

Hvert sekund produceres der 4.757 stykker tøj, og der fødes fire børn i sekundet., hvilket betyder, at hvert nyfødt barn har 1.200 stykker tøj til rådighed fra det sekund, det født.
Cheeme vil ved at udleje tøj være med til at mindske produktionen og bruge tøjets fulde ressourcepotentiale for at nedsætte CO2 udledning.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Synshæmmede Henrik er frustreret ændret køreplan for S-toget på Islev Station: Jeg er ude af stand til at cykle eller køre bil

Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Kultur

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce