Annonce
Julehilsen

En hjemløs købte to julekalendere, da han ville støtte børnene fra Vanløse IF

Vanløse IF. Foto. Vanløse IF
Annonce

Børn og voksne i Vanløse I.F. vil gerne sige tak for støtten og opbakningen til de gode vanløseborgere i forbindelse med årets julekalendersalg. Grundet de høje smittetal og seneste corona-restriktioner har det desværre ikke været muligt at opgøre salget endnu, men det tegner til at blive et flot resultat. Det kunne ikke have ladet sig gøre uden den flotte opbakning fra lokalsamfundet, udtaler  Pernille Hegelund, der er årgangskoordinator årgang 2011 for Vanløse IF. Hun fortsætter

- Vanløse har i den grad udvist samfundssind. Vi vil derfor i Vanløse I.F. gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer på tribunerne, når det igen bliver muligt.

Hvem har støttet?

- Der var en hjemløs, der henvendte sig og købte to kalendere, fordi det var vigtigt for ham at støtte børnene i Vanløse. Flere lokale erhvervsdrivende har købt 10 -20 kalendere, som er delt ud til kunder og ansatte. En yngre mand købte 20 kalendere. Han ville bruge kalenderne som adventsgaver og til mandelgave. Som han sagde: 'Jeg støtter hellere lokalt, hvor jeg ved, hvad pengene går til, end til en sælger, der ringer mig op, og spørger, om jeg vil donere'.

Pernille fortæller, at nogle har købt en enkelt kalender, andre flere, men det at det uanset antal har det været en kæmpe hjælp og støtte, som vi sætter stor pris på.

- Og selvfølgelig skal vi ikke glemme at nævne de mange erhvervsdrivende, der har sponseret trykning og præmier til kalenderen. Uden jer havde det ikke været mulig. Mange, mange tak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand sigtet for narkobesiddelse på Ålekistevej

Annonce