Annonce
Koncert

Festival rykker fra Vesterbro til Vanløse og afslører tre navne

Summer in the City 2019. Foto: Gaston Szerman
Københavns nye spillested, Stairway, åbner i november dørene for en to dages festival i musikkens, kulturens og fællesskabets navn: Summer in the City festival.
Annonce

Sommeren vender tilbage for en stund,  når Summer in the City Festival 20 og 21. november, præsenterer en intim udgave af festivallen på Københavns nye spillested Stairway. Og de tre første navne er allerede ude.

Annonce

Festival i en corona-tid

Normalt er Summer in the City Festival indbegrebet af løssluppen stemning, musikalske input fra upcoming scenen og et rum, hvor du får nye bekendtskaber. Men i en corona-tid har festivallen måtte arbejde med nye måder at være sammen på og lære nye restriktioner at kende.


Musikken, kulturen og fællesskabet er endnu vigtigere i krisetider, og vi vil være gerne give musikerne og agenturerne et talerør i en tid, hvor alle i musikbranchen bløder. Og samtidig vil vi gerne give publikum nye opløftende oplevelser.

Christina Bjerregaard, formand for Summer in the City fesitval


- Som festival har vi et ansvar for at skabe oplevelser og give musikken et vigtigt ståsted i de svære tider, udtaler formand Christina Bjerregaard der fortæller, at Summer in the City Festival på Stairway bliver en intim version af festivalens normale rammer, hvor man siddende oplever otte acts fordelt på to dage.

Om de nye rammer siger formand Christina Bjerregaard.

- For os havde det klart været nemmere at udskyde alle aktiviteter, men vi har en enorm forpligtelse og et ansvar for at give plads til musikken. Musikken, kulturen og fællesskabet er endnu vigtigere i krisetider, og vi vil være gerne give musikerne og agenturerne et talerør i en tid, hvor alle i musikbranchen bløder. Og samtidig vil vi give publikum nye opløftende oplevelser.

Fælles for de tre første navne er melankolien i det danske sprog, hvor hverdagens problematikker fortolkes i melankolske kompositioner.

Annonce

Firs

Er et nyt band på den danske musikscene. Bandet har allerede tiltrukket opmærksomhed fra diverse medier. I front møder du Mathias Winthers vokal, der giver har tydelige referencer til Lars H.U.G og Steffen Brandt. Bassen. Trommerne og guitaren pumper i baggrund og danner et intenst lydtæppe, der svøber sig om lytteren. Et velspillende postpunkband, der er på vej en vej, og det er opad.

Firs. Foto. Presse
Annonce

Christian Hede

En velkendt musiker på den danske musikscene, og nogen vil måske genkende hans særegne lyd. Med en fortid i hårdtslående Pet the Preacher og senere troubadur som Bellhound Choir, står Christian Hede nu frem som solo-artist, og nu med det danske sprog som sit våben. Det er et mix af folk og songwriter med et twist af skandinavisk blues. Det er skrøbelig poesi og store vingeslag.

Christian Hede. Foto. Presse.
Annonce

Jeppe Kamper

Som lytter inviteres du ind i et dragende og melankolsk univers, der på skrøbeligste vis behandler personlige historier om sorg og død. I simple og lette produktioner gøres der plads til at være sårbar og følsom. Der er god grund til at holde øje med unge Jeppe Kamper, som præsentere et smukt univers med store ambitioner.

Jeppe. Foto. Presse.

- Vi ser Stairway, som det som den perfekte venue til at afholde en intim version af Summer in the City Festival. Og som festival glæder vi os til at give plads til live-musikken og de følelser, som kun kan opleves, når musikken spilles fra scenen foran et lyttende publikum, siger Christina Bjerregaard afsluttende.

En billet til Sommer in the City festival koster 50 kroner plus gebyr per dag.

Du kan købe billetter her: https://ticket.livebackend.com/huset/e/summer-in-the-city-festival'

Hvis du vil læse mere og holdes opdateret kan du følge med her: https://www.facebook.com/events/3119696171473171/

Eller på deres Facebook-side: https://www.facebook.com/summerinthecityfestival/

Om Summer in the City Festival

Summer in the City Festival er en non-profit festival drevet af en gruppe frivillige med en forkærlighed for vækstlagskulturen, og vores formål er at bringe publikum tættere på de mange talenter, som står på kanten af deres store gennembrud - alt sammen i hyggelige og uformelle omgivelser.

Festivalen har eksisteret siden 2015 og holder normalt til på Onkel Dannys Plads.

Vi arbejder altid på at lave festivalen på en måde, som vi selv synes er sjovt, og vi håber på, at i vil tage godt imod nye tiltag og initiativer, der alle skal bidrage til at skabe en god oplevelse, når man besøger Summer in the City Festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Efterlysning

Efterlysning: Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllands Allé d. 9. juli?

Kunst

Særudstilling står i genbrugets tegn

Kunst

At finde skønheden i det grimme

Annonce