Annonce
Byggeri

Flere almene boliger på vej i Vanløse

Overborgmester, Lars Weis (S) besøger Lønstrupgård i Vanløse, Foto. Jan Mørch

Overborgmester, Lars Weiss (S) var i går forbi Lønstrupgård, hvor han mødtes med Lokaludvalget, afdelingsbestyrelsen i Lønstrupgård samt boligorganisationen 3B.

Besøget var foranlediget af, at Københavns Kommune i forgårs besluttede at give afkald på  tillægskøbesummen (byggeafgift, red), når byens almene boligselskaber vil bygge flere boliger på egne grunde.

Beslutningen skal sætte skub i det almene byggeri i Vanløse og bane vejen for, at flere steder i København får gode og billigere boliger, der er til at betale med almindelige indkomster.

Den nu fjernede byggeafgift betyder, at en helhedsplan for Lønstrupgård med stor sandsynlighed realiseres, ved at nedlægge 1-rums hybler og erstatte den med 52 tagboliger samt etableringen af 18 rækkehuse. Der vil i alt komme 43 almene boliger mere.

Før byggeriet går i gang skal Christiansborg dog lige give grønt lys ved en tredje behandling. Og der er, i følge Lars Weiss, grønt lys for enden af tunnelen.

- I Socialdemokratiet har vi længe efterlyst, at kommunen får mulighed for at undlade at opkræve tillægskøbesum, når de almene boligselskaber vil bygge flere billigere boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået opbakning på rådhuset. Det vil bane vejen for endnu flere almene boliger i vores by. Og nu mangler vi bare grønt lys fra Christiansborg – og det ser heldigvis ud til, at lovgrundlaget kommer på plads inden længe, udtaler Lars Weiss og fortsætter.

- Endnu flere københavnerfamilier med almindelige indkomster skal have mulighed for at bo i det her dejlige kvarter, tæt på både Valby Idrætspark, Damhusengens Skole og Damhussøen. Og her er Lønstrupgård et rigtig godt eksempel på, at der kan komme flere billigere boliger i et dejligt område, hvor der allerede er boliger.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fornuftsægteskab giver mere liv på Asfalten

Corona

Pop-up testcenter åbner på Ålekistevej

Annonce