Annonce
Kultur

Fra Vanløse Revy til Cirkus Baldoni: Heldigvis smitter corona ikke, når man klapper

Peter Nørgaard. Foto. Chili Djurhuus
En af Danmarks bedste bugtalere, Peter Nørgaard, tager snart på turné med Cirkus Baldoni som sprechstallmeister. Og for en mand, som ham, med en stor erfaring i artistverdenen, er det som at afslutte ringen.

- Se hvad der er kommet med posten. Den er lige kommet. Som i lige kommet, siger Peter Nørgaard, og tager en hat op ad en papkasse. Han smiler.

Fra 6. maj skal Peter Nørgaard være sprechstallmeister i Cirkus Baldoni.

Hvad er en sprechstallmeister?

Den klassiske oversættelse ville nok være cirkusdirektør. Du ved, ham der samler forestillingen. Men cirkusdirektør det er jeg ikke. Bubber har også været sprechstallmeister i Cirkus Arena, svarer Peter Nørgaard og smiler.

Annonce

Ringen sluttes

- Man kan også sige lord of the ring. The ring master, fortsætter han og taler med en hæs forbryderisk stemme. En film eller karakter, han ikke kan huske navnet på, da han bliver spurgt, hvilken film det er fra.

- Og det passer jo meget godt, når nu en manege er en cirkel, siger Peter Nørgaard. Han smiler stort idet han tager hatten på, og pointerer at han overvejer om hatten skal corona-ficeres med et visir, så han, cirkustraditionen tro, kan tage imod folk.

Nu kender Vanløse dig fra blandt andet Vanløse revy. Hvorfor cirkus?

- Jeg har aldrig optrådt i cirkus før, men jeg har altid været i artistverdenen, så derfor er det oplagt. Man kan sige at ringen sluttes. Og så glæder jeg mig til at dykke ned i det her miljø med ægte cirkusfamilier, der har børn der kan jonglere, siger han og smiler.

Cirkus Baldonis vartegn, Løven Leonardo og Peter Nørgaard. Foto. Chili Djurhuus

- Der er så meget kreativitet, og det bliver fedt at blive en del af.

Skal du så bo i en cirkusvogn?

Peter smiler.

- Nej, jeg tager hjem hver aften. Jeg har to små børn og en dejlig kone, som jeg skal hjem til.

Bliver det så ikke hårdt at skulle turnere rundt?

- Jeg kommer ikke til at putte børn, men jeg kommer til at være der om morgenen svarer han. Hans smil er der stadig. Han fortsætter.

- Men når vi rammer Rødvig, kan det godt være at jeg overnatter.

Annonce

Smitter ikke at klappe

Hvad glæder du dig mest til?

- Til når jeg skal synge åbningsnummeret, som jeg har skrevet sammen med Christian Dalberg, svarer han med det samme og fortsætter.

- Skal jeg synge det for dig? Han går kort ind i et andet lokale, skifter om og kommer ud som sprechstallmeister.

Tada, siger han og smiler.

Hvorfor åbningsnummeret?

Fordi det er et sindssygt godt nummer, svarer Peter Nørgaard uden at blinke med øjnene.

Hvad handler åbningsnummeret om?

- At det bliver for vildt. Og det er netop det, det bliver. For vildt. Og jeg glæder mig vildt meget, siger han, idet han tager Baldonis vartegn, Løven Leonardo, frem.

Nu er du jo vant til at lave blandt andet revy. Hvordan bliver det her anderledes?

- Jeg skal måske lige vænne mig til at blive kigget på fra alle vinkler, fordi der sidder publikum over det hele, siger han og laver en mimik, hvor han kigger en smule paranoid rundt omkring sig selv.


Det vigtigste det er, at corona heldigvis ikke smitter, når publikum klapper

Peter Nørgaard


Annonce

Leonardo følger med.

Men ellers så er jeg jo bare mig. Jeg er performer og skal samle numrene, også laver jeg selvfølgelig og et par numre med Charlie (den hund han bugtaler med, red)

Hvad siger dine børn til, at du skal arbejde i et cirkus?

- Den mindste siger 'dooootttt', svarer Peter. Han griner og laver en babylyd. Og den anden på fire spørger, hvad far skal i cirkus, smiler han og slår fast, at han gør alt for ikke at hype det op, fordi hans datter kun er fire år.

- Men vi synger åbningssangen et par gange hver dag til børnehaven, siger han og smiler fortsat.

Hvad med corona?

- Det må tiden vise. Vi må se, hvad der ellers kommer af restriktioner. Men det vigtigste det er, at corona heldigvis ikke smitter, når publikum klapper, siger han og griner. Han begynder at klappe.

- Vi kan sætte håndsprit op over det hele, så vi kan klappe håndsprit rundt i hele lokalet.

Han gør sig klar til at synge. Og sangen den er både for vild og god. Lige præcis som han sagde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Musik

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce