Det er med at finde de varme strømper og måske et tæppe eller to frem. Der er nemlig ikke nogen varm i Vanløse de næste par timer.
- Der er sket en fejl på varmenettet i Vanløse, så der er ikke noget varme lige nu. Alle borgerne i Vanløse er blevet orienteret via sms, det skriver HOFOR på sin hjemmeside.
HOFOR forventer, at varmen er retur kl. 15.00 i dag.
De skriver afsluttende.
- Vi beklager mange gange de gener, det medfører for folk i Vanløse. Vi er klar over, at det er en kold dag i dag, og vi håber, borgerne kan finde en løsning for at holde på varmen. Vi arbejder intenst for at løse problemet så hurtigt som muligt.