Annonce
Vanløse

Genåbning: Vandværket er åbnet igen, men ejeren har måtte sætte sit eget hus til salg

Rasmus Storgaard er ejer af Vandværket og har tabt store penge under corona-krisen, men glæder sig alligevel over, at kunne tage i mod gæsterne. arkivfoto: Dan Møller

Ingen selskaber og konferencer og begrænset antal gæster. Det er virkeligheden for blandt andre Vandværket, der alligevel har valgt at genåbne for spisende gæster.

Annonce

Nu kan du igen sætte dig til rette på Vandværket og få serveret køkkenchefens fristelser. Dog med meget afstand. Og da Vandværket ikke fore tiden kan afholde selskaber og konferencer, så er den store flotte sal nu en del af restaurationen og caféen, så man kan sidde med stor afstand.

Det fortæller Vandværket s ejer Rasmus Storgaard.

Vandværket åbnede igen mandag 18. maj, og det var hårdt tiltrængt.

»Vi har mistet 600-700.000 kroner under coronakrisen. Alle vores mange konferencer og selskaber blev aflyst og er det også stadig i lang tid endnu,« siger Rasmus Storgaard.

For at undgå at Vandværket lukkede helt, har han sat sine private boliger - et hus ved Hareskoven og en lejlighed - samt to biler til salg.

»Jeg tror på Vandværket og vi har glædet os rigtigt meget til at åbne igen, og det var fantastisk at se gæsterne igen. Folk har virkelig savnet at gå ud,« siger Rasmus Storgaard.

Han er kristen og har et ritual hver morgen med at han siddet i sin havestue og læser lidt i Biblen mens han kigger ud i haven. Det har han i nedlukningen haft ekstra god tid til.

»Jeg har da bedt til at det ville gå godt, og jeg har haft god tid til at gå lange ture og tænke lidt over tingene. Det gode, der er kommet ud af corona-krisen er, at man måske har fundet ud af at man ikke behøver arbejde så meget,« siger Rasmus Storgaard.

Vandværket ligger på Rabarbervej 2 i 2400 København NV. Se deres Facebook-profil for menu og åbningstider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sommercamp på Asfalten i uge 28

KøbenhavnLIV

Pizza & Sandwich X er bedst

Annonce