- Det var en kongedag med koncert i haven efter alle corona foreskrifter. Musikken var fantastisk, og publikum var ellevilde, imens solen skinnede og skyer passerede smukt forbi. Også vejrguderne var med os, fortæller Jette Hill Ludvigsen, der var arrangør af en havekoncert i sin have, hvor Benjamin Koppel, Marie Carmen Koppel, Maria Montell og Kaya Brüel med band spillede
Og hun fortsætter:
- Musikerne fik løn, og på halvanden time fik jeg publikum til at donere 10.200 kroner til Børns Vilkår. Da jeg efterfølgende ringede til Børn’s Vilkår med beskeden om, at vi havde samlet penge ind til dem, besluttede jeg hurtigt, at fortsætte indsamlingen frem til tirsdag 15. september hvor jeg klokken 9, vil overrække pengen på en chelc til Børns Vilkår. Tænk hvis beløbet kan blive endnu større, siger Jette. Hun fortsætter:
- Og så er det 100 procent sikkert og vist:
Der er snart koncert i vores have igen, for jeg vil med min familie gøre en forskel for både landets musikere og for udsatte børn og unge.
Hvis du er interesseret i at deltage i indsamlingen, kan du sende penge via mobilepay på 20 99 60 06