Annonce
Vanløse

‘Hvorfor skal man ikke kunne få lækkert tøj, bare fordi man bor i Vanløse?’

Annonce

Christine Borregaard Sherif har netop åbnet The Walk In på Jernbane Allé, hvor hun sælger tøj fra dyre, lækre mærker.

Forestil dig at træde ind i et stort klædeskab spækket med lækre kjoler, bukser og trøjer og med masser af plads og spejle til at prøve.

Sådan skal det være for kunderne i The Walk In, som 42-årige Christine Borregaard Sherif netop har åbnet på Jernbane Allé 60.

Det er langt fra stangvarer og billigt tøj, der hænger på stativerne. Derimod er der få, men lækre kjoler fra halvdyre mærker.

»Jeg var træt af at jeg skulle til Frederiksberg eller Østerbro for at købe det tøj, jeg selv godt kan lide. Hvorfor skal man ikke få lækkert tøj, bare fordi man bor i Vanløse,« siger Christine Borregaard Sherif, der har en lang erfaring i tøjbranchen, hvor hun har været både indkøber og chef for store kæder.

Nu har hun haft mod til at åbne sin egen butik i Vanløse, hvor hun selv bor med sin mand og tre børn.

Lige nu på Kilhomvej, men familien startede i 2720 for 17 år siden på A. F. Beyers Vej og har købt og istandsat huse nu fire steder.

The Walk In vil have åbent tirsdag til lørdag, men om torsdagen er der åbent helt til klokken 19.

»Jeg har altid selv godt ville have styr på min weekendgarderobe torsdag, for fredag skal man hjem til familien og se X- Factor, så torsdag bliver min lange dag,« siger Christine Borregaard Sherif.

The Walk In, Jernbane Allé har åbent tirsdag, onsdag, fredag fra 11 til 17.30, torsdag fra 11 til 19 og lørdag fra 10 til 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sommercamp på Asfalten i uge 28

KøbenhavnLIV

Pizza & Sandwich X er bedst

Vanløse

Marinela løber til fordel for indlagte børn

Vanløse

Damhuskroen bliver til Old Irish Pub

Annonce